I 2020 vedtog Folketinget den danske klimalov, som går ud på, at Danmark skal reducere udledningen af drivhusgasser i 2030 med 70 % i forhold til niveauet i 1990, og at Danmark opnår at være et klimaneutralt samfund senest i 2050.
Men for hver dag, der går, kommer 2030-målene nærmere, og ser man på analysevirksomheden Byggefaktas ‘Bæredygtighedsrapport 2022’, er udbredelsen af bæredygtighedstiltag i byggeriet ikke steget væsentligt siden 2017.
– Byggeriet er præget af vanetænkning og har længe haft et meget højt CO2-aftryk. Og vi har været for fodslæbende for længe, siger Peter Andreas Sattrup, chefkonsulent for bæredygtighed hos Danske Arkitektvirksomheder, og fortsætter:
– Dernæst har tidligere politiske flertal indtil for nylig været svære at få overbevist om, at byggeriet er klar til flere bæredygtighedskrav. I mange år har vi derfor spildt tiden ved ikke at have udviklet et marked for de nye innovationer, som er nødvendige for at få knækket koden til nedbringelse af CO2-udledning.
Løsninger ligger klar i skuffen
Byggefaktas rapport er baseret på 1.717 af de største nybyggerier med anlægssum på mere end 30 mio. kr., og hele værdien af et projekt indregnes i det år, byggepladsen etableres. Analysen giver også et faktabaseret bud på, hvordan udviklingen ser ud næste år, men selvom 2022 ikke ser ud til at adskille fra de foregående år (bortset fra 2021) tror Peter Andreas Sattrup på, at det bæredygtige bygge-boom er lige om hjørnet:
– Vi oplever, at det ulmer i branchen. Rigtig mange virksomheder vil gerne designe og opføre bygninger, som er væsentligt mere bæredygtige end normalen. Vi ser virksomheder, der forbedrer og dygtiggør sig – faktisk har flere løsninger i længere tid ligget i skuffen klar til at blive aktiveret. Men det kræver, at der er et marked, før innovationerne bliver taget i brug.
Krav skaber marked for grøn indsats
Bæredygtighedskonsulenten er selvsagt meget begejstret for, at der nu stilles krav til bygningers klimaaftryk.
Efter pres fra byggebranchen vedtog regeringen sammen med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre, SF, Konservative og Alternativet i marts i år en lov, der fra 2023 sætter et maksimum for, hvor meget CO2 nye bygninger må udlede, når både klimapåvirkningen fra produktionen af byggematerialerne, transporten, selve byggeprocessen, energiforbruget og vedligehold og udskiftninger over en 50-årig periode indregnes.
Kravet er sat til 12 kg CO2e/m2/år.
– Vi er meget glade for, at der nu stilles krav. Til at begynde med er kravene så lempelige, at alle kan opfylde dem, men vi vil arbejde for at kravene bliver så ambitiøse som muligt over de kommende år. Det er meget positivt, at der nu skabes et marked for de løsninger, der er nødvendige, for det betyder, at markedet vil ændre sig, når virksomhederne belønnes for deres bæredygtige indsats. Dermed bliver det hele branchen og ikke kun frontløberne, der arbejder på at blive konkurrencedygtige, siger Peter Andreas Sattrup.
– Vi skal se længere end 2030
Tænketanken Concito, der blandt andet arbejder for at bringe global viden om grøn omstilling ind i en dansk kontekst, mener, at byggeriet i Danmark overordnet er langt fremme i forhold til bæredygtighed sammenlignet med mange andre europæiske lande.
– At sætte specifikke krav til nybyggeris CO2-udledning gældende fra 2023 er Danmark blot det tredje land i Europa (efter Holland og Frankrig, red.), der har gjort, siger Camilla Damsø Pedersen.
Som seniorkonsulent hos Concito har hun særligt fokus på energi, bygninger og bæredygtighed, herunder er hun ansvarlig for et projekt om bygningers rolle mod et klimaneutralt Danmark.
Seniorkonsulenten er overbevist om, at man i de kommende par år vil se branchen ændre sig gennem grønne tiltag og yderligere skærpede bæredygtighedskrav. Samtidig minder hun om vigtigheden af, at denne periode også bliver brugt på at opbygge erfaring:
– De fleste bygningstyper forventes ikke at få problemer med at nå målet for 2023, og derfor skal tiden også bruges til at blive klogere på, hvordan og i hvilket omfang fremtidige krav udformes. I aftalen for bæredytigt byggeri er der lagt op til, at kravene skærpes hvert andet år, og det er hensigtsmæssigt, men vi skal også kigge længere end 2030 mod målet om klimaneutralitet.
Kæmpe opgave forude
Det kan være svært endegyldigt at konkludere, om der tidligere er gjort nok for, at såvel målene for 2030 og 2050 er realistiske at nå.
Med udgangspunkt i de virksomheder, han løbende er i kontakt med, er Peter Andreas Sattrup hos Danske Arkitektvirksomheder dog sikker på, at byggeriet formår væsentligt mere end dét, den hidtil har gjort.
– Vi står i dag et bedre sted end tidligere, og kravene vil gøre, at vi vil se store ryk i den grønne retning de kommende år. Der er mange dygtige arkitektvirksomheder, der kan tegne og designe bygninger med et lavere aftryk end de krav, der nu stilles lovgivningsmæssigt. Men ansvaret for den fremtidige udvikling ligger også hos bygherrerne, som i udbudsmaterialet skal stille krav til at bygge bæredygtigt. For vi er kommet for sent i gang, og derfor ligger en kæmpe opgave forude, hvis vi skal nå i mål. Der er ikke lang tid til 2030, hvor vi skal have bragt udledningerne markant ned, hvis vi skal have håb om at bremse den globale opvarmning ved 1,5 grad. Det kræver i øvrigt, at vi renoverer meget mere i stedet for at bygge nyt.
Peter Andreas Sattrup mener derfor, at ambitiøse krav – også meget mere ambitiøse end de nuværende de 12 kg CO2e/m2/år – er afgørende:
– Det er godt, at vi har fået kritiske øjne på byggeriet, for det har betydet, at vi nu går ind i et årti, hvor konkurrencen om hvem, der hurtigst sætter barren højest, hele tiden vil hæve niveauet. Men det kræver skærpede krav, for uden dem vil markedet fortsætte med at gøre, som det plejer.
