Inden længe skal EU’s bygningsdirektiv med mål om ’zero-emission’ inden 2050 omsættes til dansk lovgivning.
Men med ambitionerne om grønnere bygninger følger også en række dilemmaer for ejendomsbranchen.
”Katastrofe afværget”: DI hilser midlertidig løsning på kæmperegning velkommen
Det viser en ny kortlægning, som analyseinstituttet Kraka Economics har udarbejdet for EjendomDanmark.
– Vi skal ikke kun se på klimagevinsterne ved at lave skrappere regulering. Vi er også nødt til at se på omkostningerne. Sat på spidsen skal man undgå at tvinge tiltag igennem, som er meget dyre, og hvor der samtidig er meget lille klimaeffekt, siger Mikael Bjørk Andersen, cheføkonom hos Kraka Economics.
Skal tænke sig grundigt om
Kraka Economics peger blandt andet på tre udfordringer, ejendomsbranchen skal navigere i:
- Store investeringer med lille klimaeffekt: Energirenoveringer kan på kort sigt føre til en stigning i CO2-udledningen, og i nogle tilfælde overstiger de økonomiske omkostninger de klimamæssige gevinster. Det betyder, at det er svært at forsvare investeringerne – både i et økonomisk og miljømæssigt perspektiv, lyder det fra Kraka Economics.
- Grøn strøm ændrer regnestykket: Jo grønnere vores energiforsyning bliver, jo mindre bliver klimaeffekten af klassiske tiltag som nye vinduer eller isolering, vurderer Kraka Economics. Især i Danmark, hvor el- og varmesystemet forventes at være klimaneutralt allerede i 2030.
- For lidt viden om omkostninger og effekt: Især når det gælder den eksisterende bygningsmasse, mangler der viden om, hvad det reelt koster at leve op til nye energikrav – og hvor stor klimaeffekten bliver, påpeger Kraka Economics.
Nye klimakrav: Nu må datakvalitet ind i den faglige stolthed
– Det er en vigtig og nødvendig dagsorden. Selvfølgelig skal ejendomsbranchen bidrage til, at samfundet bevæger sig i en mere klimavenlig retning. Nu kan vi sort på hvidt se nogle af de områder, hvor vi i branchen er nødt til at tænke os grundigt om, siger Peter Stenholm, adm. direktør i EjendomDanmark.
