DEAS opruster inden for ‘certificeringer og grønne løsninger’

Med stigende efterspørgsel fra investorer på bæredygtighed ansætter ejendomsforvalteren nu en teamchef, der blandt andet skal sikre rådgivning og få over 100 grønne certificeringer i mål.
Helle Hangaard er uddannet landskabsarkitekt og har over 20 års erfaring fra arkitektbranchen.
Helle Hangaard er uddannet landskabsarkitekt og har over 20 års erfaring fra arkitektbranchen.

DEAS oplever stor efterspørgsel blandt investorer efter at certificere ejendomsporteføljer i forhold til bæredygtighed. Især den nye DGNB-certificering efter standarden for ‘ejendomme i drift’ (Buildings in Use) er efterspurgt. Desuden har ejendomsforvalteren over 100 certificeringer på vej i 2022 på vegne af en række forskellige kunder.

Derfor ansættes Helle Hangaard nu som teamchef for DEAS’ nyetablerede team ‘Certificeringer og grønne løsninger’, der tilbyder at stå for hele certificeringsprocessen og til at håndtere den nødvendige dataindsamling og dokumentation.

Læs også: DEAS sætter DGNB-certificering af ‘bygninger i drift’ op i gear

Helle Hangaard er uddannet landskabsarkitekt og har over 20 års erfaring fra arkitektbranchen. Hun har en solid ledelseserfaring samt erfaring med strategisk byudvikling og landskabsarkitektur herunder projektering og udvikling af bolignære friarealer, senest som forretningsområdechef i Arkitema Architects inden for urban design.

– Gode udearealer omkring ejendomme, der støtter op om blandt andet biodiversitet og socialt fællesskab, prioriteres i stigende grad, når investeringsejendomme udvikles og renoveres, og Helle skal derfor også bruge sin omfattende viden til at rådgive vores kunder i landskabsprojekter, hvor elementer som klimatilpasning, infrastruktur, fælleskabsdannende faciliteter samt øget biodiversitet skal indtænkes og styrkes i planlægning af ejendommes udearealerne, så det samlede bæredygtige aftryk forbedres, lyder det fra DEAS.

Relateret indhold