Når dørene til DGI’s nye landskontor i Vejle slås op, vil det være den første svanemærkede kontorrenovering i Danmark.
Valget om at få renoveringen svanemærket har bl.a. betydet en reduceret miljøbelastning og minimeret energiforbrug – samtidig med at den oprindelige konstruktion er bevaret.
Nu kan også lagerbygninger og kulturbyggeri svanemærkes
Ambitionen har været et bedre indeklima, en fremtidssikring af bygningerne og ønsket om at reducere miljøbelastningen i processen.

– DGI er med landets første svanemærkede kontorrenovering helt i front, siger Frederik Gudi Sommer-Gleerup, der er certificeringschef i Miljømærkning Danmark, som har ansvaret for Svanemærket i Danmark, og fortsætter:
– Certificeringen betyder, at det nye DGI-landskontor kan dokumentere et lavt energibehov og godt indeklima. Derudover har bygningen under selve renoveringen levet op til skrappe krav til bl.a. genanvendelse og affaldshåndtering.
Stiller krav
Svanemærket stiller krav til både materialevalg, energiforbrug, indeklima og cirkulær økonomi.
Det nye landskontor er tegnet af Ravn Arkitektur, og Ove Larsen er hovedentreprenør på byggeriet.
Sætter gang i svanemærket kontorfællesskab – etape 2 er lige på trapperne
I februar 2026 flytter de omkring 175 DGI-medarbejdere ind i det nyrenoverede landskontor.
