På Building Green København er temaet ’Beyond the Roadmap’ med henvisning til Reduction Roadmap, der viser årlige, forskningsbaserede CO2-mål, og som Artelia, Cebra og Effekt står bag.
Længe har en af udfordringerne og spørgsmålstegnene ved at bygge mere bæredygtige løsninger været økonomi, men partner i Cebra, Mikkel Schlesinger, kalder denne antagelse en myte, som tilmed er ved at blive aflivet:
– De høje renter har betydet, at der sælges færre ejendomme, og det skubber på udviklingen.
Arkitekt med opråb: Fremtidens arkitekter skal turde afvige fra nutidens normer
Videre henviser han til direktør Claus Sondrup, Colliers, der fortæller, at certificerede ejendomme i flere år har kunnet sælges til 10-15 % højere pris, og at ejendomme, der ikke er certificerede, slet ikke kan sælges i dag:
– Efterhånden som certificeringerne stiller højere krav til miljømæssig bæredygtighed – som det sker med DGNB i 2025 – vil det være med til at rykke byggeriet i den rigtige retning, siger Mikkel Schlesinger.
Dobbeltpres skaber enormt momentum
Og i denne udvikling spiller investorer som større pensionsselskaber og pengefolk til at spille en helt afgørende rolle for den grønne omstilling, påpeger han:
– Grunden til, at vi nu ser forandringerne komme, er, at der er et dobbeltpres, der som noget nyt kommer både nedefra – fra græsrødderne og forskningen – og oppefra fra pengene. Det skaber et enormt momentum, som vi kun har set begyndelsen på.
Mikkel Schlesinger uddyber, at de store pensionsselskaber og pengetanke investerer med en lang tidshorisont, fordi bygningerne skal stå i mange år og afkastet være stabilt:
– De kan se, at de investeringer, der laves i dag, bliver ramt af både klima- og biodiversitetskrisen, og at kriserne bliver afgørende for værdien af deres ejendomme i fremtiden.
På Building Green: Klimaforskere skal inddrages i politiske beslutningsprocesser
Han nævner PensionDanmark, PFA og Urban Partners som store spiller, der har valgt at følge Reduction Roadmap og forklarer valget med, at de kan se, at det vil gavne deres investeringer:
– Klimaforandringerne er det ejendomsinvesteringschef i PensionDanmark Niels Kristian Johne kalder en noncirkulær risiko. Det betyder, at den i modsætning til alle de andre risici, han ser på, kun bliver større. Det betyder, at det i dag er den væsentligste faktor PensionDanmark ser på, når de investerer i ejendomme i dag.
Et nødvendigt greb, men ikke en løsning i sig selv
Ifølge Mikkel Schlesinger er begrebet ’grøn vækst’ et paradoks, fordi det endnu ikke lykkedes at afkoble vækst, større ressourceforbrug og overudnyttelse af naturen. Omvendt mener han ikke, at det er realistisk, at vi frivilligt går ned i levestandard for at stoppe klima- og biodiversitetskrisen:
– Vi bliver derfor nødt til arbejde på løsninger, der både sænker ressourceforbruget, skaber mere natur og forbedrer vores livskvalitet. Det er den store udfordring, vi står overfor, og som den næste fase af Reduction Roadmap prøver at kortlægge.
Store navne fra ind- og udland kommer på Building Green
Han tilføjer, at cirkulær økonomi ikke er en løsning i sig selv, men et af de nødvendige greb i den grønne omstilling:
– Udfordringen er, at cirkulær økonomi kun virker, hvis den kombineres med en generel reduktion af vores ressourceforbrug.
– Vi skal derfor se cirkulær økonomi som et greb blandt mange. Nogle af dem, vi ser på, er nye teknologier, nye systemer på tværs af sektorer, investeringer med flere bundlinjer og meget bedre udnyttelse af eksisterende ressourcer.
Building Green København afholdes d. 30. og 31. oktober i Forum.