Luksus i den tunge klasse

Automatgearet bladrer silkeblødt i gearene, mens den langsliggende 3-liters motor istemmer med dæmpet vellyd. Vi er om bord i Sprinter-programmets topudgave med baghjulstræk, V6-dieselmotor og 7-trins automatgear af konvertertypen.

I 3,5-tons klassen bliver det ikke meget bedre end dette – og i varebilernes verden er dette højtbelagt smørrebrød. Vel er der i denne vægtklasse ypperlige konkurrenter som VW Crafter, MAN TGE, Ford Transit, Iveco Daily, Opel Movano og Renault Master. Men trods disses mange fortrin når de efter vores mening ikke helt op på niveau med Sprinteren på skalaen for lækkerhed og komfort.

Vi har desuden kørt i en forhjulstrukken udgave med en 4-cylindret 2,2-liters diesel og 9-trins automatik. Også her tegnede der sig et billede af en varebil med høj lækkerhedsfaktor, intuitiv betjening og mange gennemtænkte detaljer.

Mere end et facelift

Mercedes-Benz Sprinter er en kassevogn, der traditionelt tegner toppen af klassementet. Den første generation blev udviklet i samarbejde med Volkswagen Crafter og introduceret i 1995. Samarbejdet med VW varede i to modelgenerationer frem til 2016.

Tredje Sprinter-generation blev introduceret som selvstændig model i juni 2018. Set udefra lignede det blot et nænsomt facelift, men bag facaden havde Mercedes skabt en ny og moderne 3,5-tonner.

Der kom således forhjulstrukne varianter ind i programmet, og kabinen blev opgraderet med infotainment, opkobling til internettet og et udmærket system til flådestyring.

Testbilen hedder 319 CDI A2H2 7G-Tronic. Det vil sige, at totalvægten ligger på 3190 kg og at karrosseriet har standard-længde og indvendig ståhøjde. Dieselmotoren er af V6-typen og på tre liter. Den er koblet sammen med en 7-trins gearkasse og sender sine 190 HK ud til baghjulene.

Skarp på sikkerhed

Sprinter-modellerne har traditionelt en skarp sikkerhedsprofil. Med den nye generation hedder det principielt, at man vil kunne få nærmest det samme sikkerhedsudstyr til en Sprinter som til en Mercedes-personbil. Hvis man altså lægger pengene.

Mercedes var først til at introducere sidevindsassistent i varebiler, og dette system er da også standard i Sprinter-programmet. En anden assistent – automatisk nødbremse – er desværre ikke standard. Den kan bremse automatisk ved alle hastigheder og er således en bedre udgave end den man finder hos konkurrenten MAN TGE. Her er den til gengæld standard, men dog ikke så god som i Sprinteren, da den kun kan bremse automatisk ved hastigheder op til 30 km/t.

Testbilen er desuden forsynet med ekstraudstyr som vognbane-assistent, blindvinkelassistent, afstandsassistent, skiltegenkendelse og automatisk fjernlys.

En god hjælp er også en parkeringspakke med sensorer og et 360-graders udsyn, der vises på den 10,25 tommer store MBUX-skærm, der i øvrigt også er ekstraudstyr.

Bilens største aktiv

Køreoplevelsen er måske testbilens største aktiv. Baghjulstrækket giver bilen en dynamisk styring og en kort venderadius sammenlignet med forhjulstrukne udgaver. Når baghjulstrækket kombineres med en V6-motor opnås en særlig køreglæde, man ikke finder i nogen konkurrerende modeller.

Noget der nærmer sig finder man i en Iveco Daily, der pr. definition er baghjulstrukket. Med 8-trins automatik og 3-liters motor er der også her fuld knald på køredynamik og kraftudfoldelse. Men Sprinteren er altså lige et hestehoved foran med sit silkebløde kraftværk af en motor, der altid vil overtrumfe en nok så velafbalanceret, firecylindret motor.

Hos konkurrenter som VW, MAN, Ford, Opel og Renault er der valg mellem forhjuls- og baghjulstræk, men ingen har en 3-liters kronjuvel i motorprogrammet. Små som store læs trækkes af firecylindrede motorer. Hos VW, MAN og Ford er det udelukkende 2-liters motorer, mens det hos Renault/Opel er 2,3-liters maskiner, der tegner hele programmet.

Lidt sen reaktion

I kabinen mærker man, at der er tænkt over, hvordan bilen skal betjenes. Man bliver hurtigt dus med de intuitive funktioner, hvilket ikke er uvæsentligt med tanke på, at kabinen jo er en arbejdsplads.

Til den intuitive del hører også bilens multimediesystem kaldet MBUX. Systemet styres fra rattet og med stemmen, og det har forbindelse til vognmanden og værkstedet. Det er veludført og virker godt, men lignende systemer findes også hos konkurrenterne.

Motorer og varerum er stort set overført uændret fra forgængeren, men der er heller ingen grund til at ændre på de i forvejen udmærkede forhold. Nyt er dog de forhjulstrukne udgaver, der tilbyder lavere læssehøjde og lidt større nyttelast. På dette punkt har Mercedes reageret relativt langsomt på den hurtige udvikling inden for pakke-distribution.

På andenpladsen

Vores vurdering er dog, at Sprinter i forhold til sine konkurrenter fortsat har held med at holde sig i front på sikkerhed, connectivity, køreegenskaber og muligheder for at sammensætte sin bil efter individuelle behov.

Markedet kvitterer da også med at indkøbe Sprintere i pæne antal. I følge salgsstatistikkerne fra De Danske Bilimportører ligger den på andenpladsen efter den mindre Ford Transit Custom.