På invitation af Toyota Danmark var vi på pletten, da importøren tidligere på ugen indkaldte til den første danske prøvekørsel af den kompakte varebil ProAce City.
Det foregik fra Toyotas adresse i Herlev, og vi valgte den mest komfortable løsning, vi kunne finde: En topudstyret Comfort One med 1,5-liters dieselmotor og 8-trins converter-automatic.
Nok er bilen ny, men firkantet sagt kun i den forstand, at den er ny i Toyotas program. Grundteknikken og designet kender vi. ProAce City er nemlig det blad, der fuldender det fransk-tysk-japanske firkløver-samarbejde under PSA-koncernen. De øvrige blade er Peugeot Partner, Citroën Berlingo og Opel Combo.
Og det er skam ikke det værste slæng at være med i, hvis Toyota selv skal sige det. – Den er “Bedst i klassen”, lød det fra pressechef Anders Tystrup, der nok måtte indrømme, at det måske kunne lyde lidt provokerende.
– Men vi mener, der er god rygdækning for postulatet. Den blev sidste år kåret som årets varebil (red.: sammen med sine modelsøstre) i såvel Danmark som Europa, sagde Anders Tystrup og fremhævede fire punkter, hvor han mener bilen træder frem fra rækkerne:
Dimensioner og vægte passer til formålet. Motorprogrammet er det bredeste i klassen. Total Cost of Ownership (de totale ejerskabsomkostninger) er markedets mest fordelagtige. Sikkerhedsniveau og infotainment er i top.
Nu er det ikke denne artikels formål at udføre en sammenlignende test af ProAce City med sine søstre eller med de øvrige varebiler i kompaktklassen, som er Ford Transit Expert, Fiat Doblo Cargo, VW Caddy, Mercedes-Benz Citan, Renault Kangoo og Dacia Dokker.
Men man kan godt anerkende bilen for en lang række gode egenskaber. For eksempel, at den lange udgave på 470 cm også har en længere akselafstand end den korte udgave på 440 cm. At der er 16 mindre og større opbevaringsrum inde i kabinen. At der er mulighed for at sidde tre personer i bilen. At der kan hægtes op til 1500 kg på anhængerkrogen. At den lange udgave kan laste op til et tons.
Digitalt bakspejl
Testbilen er uden ruder i varekassen, så vi glæder os straks over, at bilen er udstyret med et digitalt bakspejl. Et kamera placeret over bagdøren filmer sceneriet bagude i realtid. I modlys savner vi dog lidt mere lysstyrke til skærmen.
Med et klik under skærmen kan man skifte til et kamera i højre sidespejl, hvilket er rart, når man skal holde øje med cyklister og andre tohjulede trafikanter ved højresving.
Automatgearkassen er heldigvis ikke en manuel transmission med skifterobot, men den gode, gamle af slagsen, hvor skiftene sker hurtigt og dejligt glidende. Hvis mester vil forkæle sine ansatte, så køb bilen med automatik.
Den hedder “8 A/T” og fås til både benzin- og dieseludgaverne, men kun i kombination med den kraftigste motorudgave, som yder 130 hk. Desuden skal man op i det midterste udstyrsniveau – Comfort – for at kunne vælge en 8 A/T-variant.
Skal man for eksempel vælge mellem en 1,5-liters diesel (Comfort, medium) med manuel eller automatisk transmission, vil automatikken koste ekstra 30.000 kr. plus moms.
Efter en tur på en lille time rundt om den nordsjællandske sø kan vi konkludere, at køreoplevelsen ikke så overraskende er fransk. Bilen er køreglad, komfortabel og letkørt. Et veludviklet industriprodukt, der på køreegenskaber og motorisering ikke skiller sig så væsentligt ud fra f.eks. en Ford, en Volkswagen eller en Renault.
Priserne begynder ved lige under 100.000 kroner plus moms for en Base i kort udgave med 75 hestes dieselmotor. Sikkerhedsudstyr som automatisk nødbremse er tilgængelig i Comfort One i lang udgave, der koster lige under 210.000 kroner plus moms.
