Nedenstående liste er et uddrag af de mest relevante leads og udbud for virksomheder i bygge-, anlægs- og ejendomsbranchen – eller beslægtede selskaber.
Listen er hentet fra Lambrecht Info i samarbejde med Hubexo.
LEADS
København, flytning af cykelsti samt begrønning
Der skal tages stilling til projektforslag og frigivelse af midler til flytning af den eksisterende cykelsti og udvidelse af den eksisterende grønne rabat på Peder Lykkes Vej mellem Glommensgade og Englandsvej. Projektforslaget omdanner eksisterende asfaltarealer til et grønt byrum.
København, forhøjelse af klimabevilling
Borgerrepræsentationen skal tage stilling til en forhøjelse af klimabevillingen for seks skybrudsprojekter for, at projekterne kan gennemføres. Som følge af bl.a. generelle prisstigninger på marked og mere omfattende anlægsarbejder, er det nødvendigt at hæve de seks bevillinger med i alt 42,6 mio. kr.
Aarhus, om- og udbygning
Byrådetafsatte i 2023 46 mio. kr. til udvidelse af Engdalskolen på grund af stigende elevtal. Prognosen har siden ændret sig, og behovet for udbygning er nedskaleret. Projektet er i stedet udvidet med en større indeklimarenovering. Teknik og Miljø anmoder om projekteringsbevilling på 8,6 mio. kr. Ombygningen forventes færdig til sommeren 2029.
Ugens udbud: 1.850 m2 tilbygning i Aarhus og renovering af 1.600 m2 på Bornholm
Randers, etablering af plejecenter
Med aftalen om budget 2026-2029 er det besluttet, at processen for etablering af Dronningborg Plejecenter genoptages, så der skal etableres et plejecenter med 75 plejeboliger i Dronningborg. Ved budgetaftalen for 2025 blev processen sat på pause, så med denne sag beskrives genoptagelse af byggeprocessen og dermed godkendelse af revideret tidsplan.
Randers, byggeprogram og frigivelse af anlægsmidler
Byggeprogrammet og den videre proces for byggeriet af den nye daginstitution i Børnehuset Toftegården er klar til godkendelse. Der afholdes en indbudt totalentreprise-konkurrence og udbuddet gennemføres som en omvendt licitation. I sagen ansøges der om en anlægsbevilling på 39,6 mio. kr. af det afsatte rådighedsbeløb.
UDBUD
København, prækvalifikation
Udbud af hovedentrepriseaftale i tidligt udbud vedr. brugsvandsinstallationer samt udskiftning af kviste i Akacieparken på Carl Th. Dreyersvej i København.
København, prækvalifikation
Opgaven er at ombygge en del af botilbuddet Sundholm Pleje på Sundholmsvej 10ABC, 2300 København S. Sundholm Pleje har i dag 38 boliger til plejekrævende borgere præget af hjemløshed,
København, prækvalifikation
Ved nærværende udbud ønsker Københavns Ejendomme at indhente tilbud på totalrådgivning relateret til byggeri, anlæg, renovering og istandsættelse af Københavns Kommunes ejendomme. Rammeaftalen om totalrådgivning skal understøtte Københavns Ejendommes opgaver relateret til kommunens bygningsmasse.
Ugens udbud: 2.484 m2 etableres i Roskilde og etablering af fjernvarmenet i Lynæs
Skagen, udbud med forhandling
Udbud af totalentreprisekontrakt vedrørende renovering af Boligforeningen Skagen Nordlys, afd. 5 – Mosegården, beliggende i Skagen. Projektet omfatter renovering af 14 lejlighedsblokke med i alt 285 lejemål samt erhvervslokale. Det er besluttet at udbyde projektet samlet i totalentreprise.
Horsens, projektkonkurrence
Hermed udbydes totalentreprisen for opførelsen af nyt botilbud på Nørrestrand i Horsens. Botilbuddet indeholder 40 boliger og tilhørende servicefaciliter og fællesarealer.
Kolding, udbud med forhandling
Med baggrund i en helhedsplan, anlægsprogram og dispositionsforslag gennemføres nu totalrådgivningen for byområdet Akseltorv og Nicolaiplads i Kolding Midtby. Totalrådgiver vil få til opgave at detailprojektere, udbyde og realisere projektet. Den samlede økonomiske ramme er på kr. 52.150.000 kr. ekskl. moms, hvoraf ca. 32 mio. disponeres til indkøb af anlægsentrepriser.
