Særlov udløber – kan sætte en stopper for flere almene boliger i København

Prisudviklingen i byggeriet gør det svært for de almene boligselskaber at bygge nye almene boliger. Christiansborg må træde til, mener teknik- og miljøborgmester Line Barfod.
Lejlighedskompleks med altaner, og et træ i forgrunden.
Siden efteråret 2022 har kommunerne haft bemyndigelse til at gå 20 % over maksimumbeløbet, men den særlov udløber nu. Foto: Gettyimages.

De senere år har høje energipriser og fremgang i byggeaktiviteten har ført til markante stigninger i priserne på byggematerialer.

Udviklingen har gjort det vanskeligere for almene boligorganisationer at gennemføre alment nybyggeri, da anskaffelsessummen i mange almene nybyggerier overstiger det lovbestemte maksimumsbeløb, som årligt fastsætter, hvor dyrt alment nybyggeri må være.

I København har det bl.a. betydet, at byggeriet af almene boliger i disse år står i stampe.

I 2022 og 2023 er der blot ibrugtaget henholdsvis 201 og 226 almene boliger, og forventningen til 2024 ligger på 361 nye almene boliger, hvilket ikke dækker de behov, der er i København i dag.

Læs også

Stigende materialepriser knuser drømmen om 163 almene boliger

Derudover udløber den særlovgivning, som har været afgørende for, at syv almene boligbyggerier bliver til virkelighed i København, ved udgangen af denne måned. De syv projekter dækker over 141 ungdomsboliger og 249 familieboliger.

Ser for alvor sort ud

Siden efteråret 2022 har kommunerne haft bemyndigelse til at gå 20 % over det maksimumbeløb, som almene boligprojekter som følge af loven om almene boliger skal holde sig indenfor.

Men ordningen om det forhøjede maksimumbeløb blev indført med en solnedgangsklausul denne sommer, og ordningens udløb risikerer at fungere som effektiv stopklods for opførelsen af flere almene boliger i København, advarer teknik- og miljøborgmester Line Barfod (EL):

– Maksimumbeløbet for et alment boligbyggeri er fastsat ved lov, og grundet de voldsomme prisstigninger på materialer er det stort set blevet umuligt at gennemføre projekter i København. Det kommer vi rundt om med den midlertidige lovgivning, men når denne særaftale udløber, ser det for alvor sort ud med hensyn til at få opført almene boliger og dermed sikre, at København fortsat forbliver en blandet by

– Derfor må regeringen se på at få forhøjet maksimumbeløbet, så der fortsat kan opføres almene boliger i vores allesammens hovedstad, siger Line Barfod.

Behov for 20 %

Hos boligorganisationen KAB foreslår adm. direktør Jens Elmelund, at politikerne på Christiansborg hæver maksimumbeløbet med 20 %:

– Vores kunder i boligselskaberne er parate, og ventelisterne til en bolig er alenlange, men lige nu er den bitre virkelighed, at vi i KAB reelt ikke kan sætte gang i nye, almene boligprojekter.

Læs også

Boligselskab tester nyt byggesystem til almene træboliger

Han tilføjer:

– Ser vi på vores projekter, der er på standby eller stoppet, så er det en forøgelse på 20 %, der er behov for. Den blandede by risikerer at blive et politisk fatamorgana, hvis ikke der sker noget.

Risiko for konkurser og massefyringer

Tidligere har der været landspolitisk tilbageholdenhed med at støtte de almene boligprojekter, fordi byggesektoren har været overophedet, men den situation står vi langt fra i i dag, fastslår Line Barfod:

– Normalt er der en vekselvirkning mellem privat og alment byggeri, men lige nu er der for alvor afmatning i begge kategorier, og det skaber en stor risiko for konkurser og massefyringer i byggebranchen, og det skal vi forsøge at undgå.

– Efter den økonomiske krise i 00’erne, hvor boligboblen sprang, var det den almene sektor, som fik gang i byggebranchen igen, og nu er det igen tid til, at vi sikrer opførelsen af almene boliger, så både branche og by kan fortsætte i balance, siger hun.

Relateret indhold