Tydelig ledelse fører til færre ulykker

Hos NCC fører tydelig ledelse til færre ulykker. Derfor sætter entreprenøren fokus på ledelse under koncernens sundheds- og sikkerhedsuge.
En af de store sikkerhedsudfordringer på store byggeprojekter er at bevare overblikket og sikre sig, at alle overholder procedurer. Pressefoto.
En af de store sikkerhedsudfordringer på store byggeprojekter er at bevare overblikket og sikre sig, at alle overholder procedurer. Pressefoto.

NCC har dedikeret uge 19 til at sætte særlig fokus på sundhed og sikkerhed. Her vil 18.500 medarbejdere i hele Norden, på byggepladser og kontorer arbejde med og efteruddannes i sundheds- og sikkerhedsfremmende aktiviteter. Det oplyser NCC i en pressemeddelelse.

Et af fokusområderne er tydelig ledelse, for klar og synlig ledelse fører til færre arbejdsulykker – det er erfaringen på landets største totalentreprise i Carlsberg Byen, hvor NCC er totalentreprenør på det såkaldte byggeafsnit 8, som blandt andet indeholder Bohrs Tårn og Campus Carlsberg. Her har tydelig ledelse haft en afgørende virkning på at styrke sikkerhedskulturen, hvilket konkret har betydet, at opførelsen af Bohrs Tårn på 29 etager er sket uden en eneste ulykke med fravær, ligesom den samlede byggeplads har en lav ulykkesfrekvens.

Min holdning er, at man ikke går på kompromis med sikkerheden, og jeg ser det som en af mine vigtigste opgaver at give klart udtryk for det i mine ord og handlinger.

Erling Thygesen Projektdirektør, NCC

Vigtigste opgave

– Min holdning er, at man ikke går på kompromis med sikkerheden, og jeg ser det som en af mine vigtigste opgaver at give klart udtryk for det i mine ord og handlinger, så projektlederteamet og medarbejderne på pladsen er fuldstændig klar over, hvordan vi arbejder med sikkerhed i NCC, siger Erling Thygesen, der er projektdirektør og ansvarlig for NCC’s byggeprojekt i Carlsberg Byen.

Han peger samtidig på, at en af de største udfordringer har været projektets størrelse. På den 101.000 kvm store byggeplads er det en særlig udfordring at bevare overblikket og sikre sig, at alle overholder procedurer og ikke mindst har den rette uddannelse til at agere sikkerhedsmæssigt forsvarligt. Derfor har en stærk og kompetent arbejdsmiljøkoordinator også været en nødvendighed på pladsen.

Den rette fordeling

– Min opgave som leder er at være tilgængelig, løsningsorienteret og ikke mindst bevidst om at sikre, at den rette rollefordeling er på plads, så de rette kompetencer bliver brugt rigtigt. Samtidig er der i kraft af projektets størrelse en væsentlig arbejdsopgave i at lede og koordinere på tværs af de fire byggeafsnit, som projektet reelt består af, siger Erling Thygesen.

Sundheds- og sikkerhedsugen i NCC varer hele uge 19 og indebærer en række aktiviteter og efteruddannelsesmuligheder. Blandt andet tilbydes et kursus om arbejdsmiljø i projekteringsledelse.

Opførelsen af Bohrs Tårn på 29 etager er sket uden en eneste ulykke med fravær. Pressefoto.
Opførelsen af Bohrs Tårn på 29 etager er sket uden en eneste ulykke med fravær. Pressefoto.

Relateret indhold