Siden regnskabet for 2020/21 har den Aalborg-baserede entreprenørvirksomhed TL Byg oplevet en årlig fremgang på bundlinjen.
I år er sagen dog en anden, da regnskabet for 2024/25 lander på et resultat efter skat på 7,8 mio. kroner mod 14,4 mio. kroner i 2023/24.
Bruttofortjenesten tager også et lille dyk og ender på 94 mio. kroner – 3 mio. kroner mindre end regnskabsåret forinden.
Sweco med stabil vækst i 3. kvartal: ”Vi arbejder som en mindre rådgiver”
Soliditetsgraden stiger dog fra 30 pct. til 35 pct.
– Set i lyset af et vigende marked og en fokuseret toplinje er vi tilfredse med at kunne fastholde et stabilt resultat. Det er et direkte resultat af en stærk styring af projekterne og vores målrettede indsats for at undgå tabssager. Vi har haft fokus på at gøre det, vi er bedst til – og gøre det ordentligt, siger adm. direktør i TL Byg, Jesper Hoffmann.
Forventer et presset marked
Ledelsen i TL Byg forventer et fortsat presset marked i 2025/26, hvor mange aktører kæmper om færre opgaver – især i Nordjylland. Alligevel er der optimisme at spore hos Jesper Hoffmann.
– Markedet er præget af hård konkurrence, og både toplinje og marginer er under pres. Vi er dog fortrøstningsfulde og forventer et tilfredsstillende resultat for indeværende regnskabsår, siger Jesper Hoffmann og fortsætter:
– Vores fokus er fortsat på stabile og langvarige relationer, der bygger på kommunikation og tillid. Samtidig skal vi som virksomhed kunne tilpasse os et marked, der hurtigt skifter retning. Vi er lokale, men har også kunder og samarbejdspartnere uden for Aalborg, når vores kompetencer efterspørges.
Øger årsresultatet med 50 % og forventer fortsat vækst
I 2024/25 har TL Byg i snit haft 131 heltidsansatte medarbejdere og stået i spidsen for projekter som opførelsen af nye kontor- og produktionsfaciliteter for Verdo i det østlige Aalborg, Dansk Cater i Svenstrup, Rema 1000 i Kærby, C.F. Nielsen i Bælum og Solbakkeskolen for Aalborg Kommune.
