Hvordan er dit overordnede billede af byggebranchen gennem 2017?
Jeg ser en branche, der er i bevægelse væk fra en ensidig fokusering på energioptimering, og i stedet kigger mere helhedsorienteret på det endelige byggeri.
Energi er stadig en af vores vigtigste dagsordener, hvilket vi også kan se i GI, hvor energioptimering stadig fylder meget, når vi udlodder midler. Men byggebranchen har fået to nye kæledægger, nemlig ‘Det gode liv’ i bygningen og ‘Genanvendelse af byggematerialer’. Vil man have opmærksomhed, så er det her, man kan få taletid. Og de to nye dagsordener fortjener opmærksomhed, for med dem i bagagen har branchen skabt en stærk treenighed, som vil være en styrke for byggeri-et og giver os et bedre og sundere byggeri med fokus på bygningens og materialernes efterliv.
For et ensidigt fokus på energi, indeklima eller ressourceforbrug er ingen garanti for et godt byggeri, men i kombination er vi godt på vej mod en sundere grundformel for fremtidens byggeri og renovering.
Var der enkeltstående begivenheder, gode eller dårlige, der fik særlig betydning?
TOR-sagen har helt sikkert været en af de vigtigste begivenheder i 2017 – på flere plan. Branchen blev efterladt med et massivt vidensgab, efter konkurrencestyrelsens afgørelse, der betød, at TOR vejledningerne ikke længere kan benyttes som grundlag for projektering og udførelse.
Vi har i dag ingen fælles retningslinjer for udførelse af tage med tagpap. Men TOR-sagen var samtidig startskuddet til en langt større og vigtigere diskussion: Hvad er alment teknisk fælleseje, og hvem kan være ejer og afsender af almene tekniske fælleseje? En diskussion, der bliver yderligere aktualiseret af, at SBi ikke længere har så fremtrædende en rolle i det fremtidige bygningsreglement. Der er ingen tvivl om, at der her er lagt i kakkelovnen til et større principielt slagsmål, hvor dele af branchen ønsker at det tekniske fælleseje i højere grad afsendes fra EU niveau, og andre ønsker at fastholde det nuværende niveau, hvor der plads til nationale hensyn.
Årets positive højdepunkt var igen i år RENOVER prisen. Hvert år overraskes jeg over de mange fantastiske fortællinger, der gemmer sig i de nominerede projekter. Og årets vinder, Nr. Vium skole, var ingen undtagelse. Det er ufatteligt, hvad ildsjælene i Nr. Vium har formået at få gennemført. Eksempelværdi af øverste skuffe.
Hvilke forventninger har du til branchen i 2018 (og årene fremover)?
Jeg kunne ønske mig en mere sund og konstruktiv dialog om bæredygtighed i byggeriet. Vi drukner i lovprisninger af bæredygtige materialer, bæredygtigt byggeri samt rådgivere, udførende og selvbestaltede orakler som kan levere et mere bæredygtigt byggeri.
Jeg tror, vi har nået et mæthedspunkt, vi bør stramme op, og efterlyse en mere reel og ærlig debat. Vi taler om bæredygtighed som om, vi allerede har leveret positivt inden for bæredygtighed. Men sandheden er nok, at vi er lysår fra at bygge bæredygtigt i Danmark, og at ingen endnu har formået at opføre et bæredygtigt byggeri, som lever op til den almindelige brugers standard.
Hvis vi virkelig vil en bæredygtig fremtid i byggeriet, skal vi have en mere kritisk tilgang til bæredygtighed, og tage branchens tilgang til begrebet bæredygtighed op til revision. Det er indiskutabelt, at vi skal fastholde vores fokus på, at vi i fremtiden skal kunne bygge bæredygtigt. Men kampen om guldkalven har desværre været årsag til, at bæredygtighed bliver brugt i flæng – og dermed udvander begrebet.
Og så vil jeg ønske, at branchen stopper med at toppe hinanden med nye begreber, retninger, beregningsprincipper og anglificeringer af ‘Bæredygtighed’. Hvis vi vil have hele branchen til at forstå og købe ind på bæredygtighed, skal der kommunikeres, så alle kan følge med. Der bygges i dag for milliarder i Danmark, uden at bæredygtighed er tænkt ind, og jeg tror ikke, det skyldes mangel på interesse, men mangel på god lettilgængelig vejledning.
