Tiltag om energimærkning hænger konsulenter ud

Energistyrelsens nylige tiltag til forbedring af energimærkeordningen søger en løsning på problemet om for ringe energimærkninger, men hænger i lige så høj grad energikonsulenterne ud.
De certificerede energimærkningsfirmaer ikke har investeret i tilstrækkelig kompetenceudvikling af konsulenter, siger Signe Fogtmann Sønderskov. Foto: Colourbox.
De certificerede energimærkningsfirmaer ikke har investeret i tilstrækkelig kompetenceudvikling af konsulenter, siger Signe Fogtmann Sønderskov. Foto: Colourbox.

Signe Fogtmann Sønderskov, afdelingsleder for Kuben Management, hilser i høj grad Energistyrelsens tiltag om revidering af regelgrundlaget for energimærkning og ny uddannelse til energikonsulenter velkommen.

Dog forventer hun ikke, at resultaterne de kommende år vil forbedres af tiltag som fremskyndelse af afgørelser og offentlig påtale for fejl. Energimærkningsrapporternes varierende kvalitet har flere årsager, som ikke er undersøgt systematisk af Energistyrelsen, hvorfor tiltagene i højere grad hænger energikonsulenter ud, end de løser den egentlige problemstilling, påpeger hun.

Et energimærke som lever op til lovgivningens krav er ikke nødvendigvis særlig brugbart for den enkelte bygningsejer.

Afdelingsleder Signe Fogtmann Sønderskov Kuben Management

– Markedet for energimærkning har været voldsomt konkurrencepræget, hvilket har resulteret i meget lave priser. Som konsekvens har energikonsulenterne ikke tilstrækkelig tid til registreringer og beregninger, samt de certificerede energimærkningsfirmaer ikke har investeret i tilstrækkelig kompetenceudvikling af konsulenter, siger Signe Fogtmann Sønderskov om yderligere grunde til energimærkernes varierende kvalitet.

Kompetencemangler

I et notat udarbejdet af Kuben Management, ?Energieffektive Bygninger? og ?Gate 21? påpeges yderligere, at kompetencerne på tværs af klimaskærm og tekniske installationer ikke er tilstrækkelige hos mange energikonsulenter til gennemførsel af gode energimærker.

Endnu en grund til forkerte energimærker skyldes manglende viden hos bygningsejere omkring ordningen, hvorved der ikke er stillet de nødvendige krav til kvaliteten af mærkerne herunder fulgt op på den leverede kvalitet, fremhæves det yderligere i notatet.

– Et energimærke som lever op til lovgivningens krav er ikke nødvendigvis særlig brugbart for den enkelte bygningsejer. Brugbarheden afhænger ligeså meget af, hvilke krav bygningsejeren stiller til skøn, navngivning og krav til, at energikonsulenten har fokus på særlige områder, lyder det fra afdelingslederen.

Mistillid

Ifølge Signe Fogtmann Sønderskov er det problematisk, at bygningsejere som regel vil være tvunget til ekstern rådgivning for at kvalitetssikre egne mærker og hermed betale to gange for samme arbejde. Flere bygningsejere oplever desuden, at de estimerede investeringer og beregnede besparelser ikke står mål med virkeligheden.

Yderligere kan det være svært for bygningsejer at definere sit behov og dermed svært for energikonsulenten at komme med strategiske overvejelser for fremtidige energirenoveringer, påpeger Signe Fogtmann Sønderskov.

Alt i alt faktorer, som skaber en vis mistillid til energimærkeordningen.

Flest energirenoveringer

– Indfrielsen af 2020-mål forudsættes af så mange energirenoveringer som muligt, incitamentet hertil skal fremmes af energimærkerne. Derfor er det centralt med værdi for pengene, der investeres i renoveringerne, siger Signe Fogtmann Sønderskov.

Bygninger er svære at gøre universelle, hvorfor det er vigtigt at kunne stole på kvaliteten i et energimærke, hvis vi skal forvente, at bygningsejere igangsætter energioptimeringstiltag på baggrund af energimærket. Mærket skal bidrage til strategiske overvejelser og derfra muliggøre beslutninger, som dækker kundens behov, slutter hun.

Relateret indhold