Sweco Danmark har netop præsenteret nøgletal for 2024, og viser en stigning i omsætning på med 22,9 % til 2,25 mia. kroner sammenlignet med 2023, heraf er 12,4 % organisk vækst.
Derudover stiger indtjeningen til 297,3 mio. kroner svarende til en indtjeningsmargin på 13,2 % mod 12,4 % i 2023, og dermed er både omsætningen og indtjeningen på det højeste niveau nogensinde.
Videre oplyses, at fremgangen er bredt forankret på tværs af hele forretning.
![](https://dagensbyggeri.dk/wp-content/uploads/2025/02/Brian_Ludvigsen-Wicotec-Kirkebjerg-375x231.jpg)
Langt bedre end sidste år: Wicotec Kirkebjerg øger omsætningen markant
– Vi har det seneste år styrket vores integrerede arbejdsmodel, hvor arkitekter og ingeniører og andre fagligheder arbejder tæt sammen fysisk på lokationer i hele landet, fortæller Dariush Rezai, CEO i Sweco Danmark.
– Vores normskabende tværfaglige samarbejde gør os i stand til at levere sammenhængende løsninger, hvor vi kombinerer vores brede kompetencer og dybde i rådgivningen til at drive udviklingen i den grønne omstilling og byggeriets produktivitet sammen med vores kunder, uddyber han.
Komplekse projekter flere kompetencer
De seneste år har Sweco Danmark oplevet stor medarbejdertilgang og rundede i 2024 2.000 medarbejdere, der i dag arbejder på 17 kontorer rundt omkring i landet.
Stigningen er drevet af markedsbehovet inden for industri- og energisektorerne, infrastruktur, klimatilpasning og det byggede miljø, forklarer Dariush Rezai og fortæller, at virksomheden – med et stadigt mere krævende marked og øget behov for at bringe flere discipliner i spil for at løse komplekse opgaver – planlægger en fortsat markant medarbejdervækst.
![](https://dagensbyggeri.dk/wp-content/uploads/2024/11/ingenioer-getty2-375x250.jpg)
Global ingeniørmangel: Kampen om arbejdskraften bliver hård som aldrig før
– Vi investerer massivt i kompetenceudvikling og uddannelse af vores kolleger, ligesom vi i stigende grad anvender viden og ressourcer på tværs af Sweco-lande, som kommer de enkelte projekter til gode herhjemme.
– Vores ambition er at være førende i Danmark, og det betyder, at vi fortsat skal vokse væsentligt både organisk og gennem strategiske opkøb, når det rette forretnings- og kulturmatch er der.
![](https://dagensbyggeri.dk/wp-content/uploads/2025/01/finland-vinter-foto-Getty-Images-375x225.jpg)
6,7 mio. euro i omsætning: Sweco køber geoteknisk rådgiver i Finland
Ifølge den adm. direktør vil Sweco ikke være store bare for at være store, men ambitionen er at vokse, fordi projekterne kræver flere og mere forskelligartede kompetencer og stadigt bliver mere komplicerede:
– Det kræver ganske enkelt i stigende grad størrelse for at kunne lykkes. Samtidig skal kunderne fortsat opleve os som den mest nærværende og ukomplicerede samarbejdspartner blandt de store rådgivere. Derfor fastholder vi vores decentrale tilgang med lokal beslutningskraft tæt på projekterne og kunderne.