Regeringen har meldt ud, at boligjobordningen – også kendt som ‘håndværkerfradraget’ – i forbindelse med den kommende finanslov skal reguleres, så danskerne igen kun får 12.500 kroner i tilskud til service- og håndværkerydelser. Men hos Danske Malermestre fastholder direktør Ole Draborg, at ordningen bør gøres permanent som et instrument mod sort arbejde:
– Jeg hører argumenterne om, at byggebranchen buldrer derud af, og at fradraget derfor ikke er nødvendigt længere. Jeg er ikke enig. For gøres boligjobordningen permanent, vil markedet tilpasse sig. I stedet for at se ordningen som et instrument til at regulere konjunkturerne, skal det ses som et værn mod sort arbejde, siger han.
Ved finansloven for 2021 valgte regeringen at forhøje fradraget fra 12.500 kroner om året til 25.000 kroner om året for at sikre danske arbejdspladser.
– Ved byggebranchen, at ordningen er permanent, så fastansættes de folk, der er brug for, og så opstår der ikke flaskehalse som i dag. Markedet indretter sig, fastslår Ole Draborg.
Ordningen fjernede sort arbejde
Danske Malermestre arbejder i øvrigt for, at håndværkerfradraget igen kommer til at omfatte alt malerarbejde, også indvendigt malerarbejde, fordi det har en meget positiv effekt over for sort arbejde. I den periode, hvor man kunne få fradrag for indvendigt malerarbejde, mindskedes kundernes interesse for at få udført malerarbejdet sort markant. Danske Malermestre lavede flere analyser, der påviste dette. Faktisk var det en generel opfattelse blandt medlemmerne, at ordningen på det nærmeste fjernede det sorte arbejde fra faget.
Når malerfaget er udsat for meget sort arbejde, skyldes det, at faget er meget arbejdskrafttungt. Med håndværkerfradraget opnår kunden derfor en besparelse, der nogenlunde matcher den betalte moms. Derfor får ordningen kunderne til at vælge at få udført arbejdet med regning og med garanti og klagemulighed.
Fradraget styrker den grønne omstilling
Hos Danske Byggecentre ser man heller ikke positivt på udsigten til et reduceret håndværkerfradraget, og adm. direktør Palle Thomsen frygter konsekvenserne:
– Når man argumenterer med, at der er tale om et ophedet byggeri, er det forkert at annoncere en fjernelse af boligjobordningen. Som vi har set det før, vil folk hamstre ordningen og sørge for at få lavet alt man kan, inden ordningen forsvinder. Samtidig vil der næste år være et stort hul i ordrebøgerne, siger han og understreger, at boligjobordningen ikke bør anvendes som konjunkturregulator:
– Ordningen skaber hvert år ekstra skatteindtægter og fremmer den grønne omstilling af det danske samfund. Jeg frygter, at vi som konsekvens af et reduceret fradrag vil se mere sort arbejde og færre energirenoveringer. Håndværkerfradraget er for mange familier det økonomiske incitament, der muliggør energirenoveringer og andre forbedringer af boligen. Uden det incitament forventer jeg en langsommere grøn omstilling, hvilket vi bestemt ikke har tid til. I Danske Byggecentre opfordrer vi politikerne til at slå koldt vand i blodet og fokusere på, hvordan vi sikrer en stabil arbejdskraft og fremmer den grønne omstilling. Reducerer man boligjobordningen modarbejder man begge.
