Dækningsafgiften stiger for første gang i syv år. Dansk Byggeri er overrasket over stigningen og opfordrer kommunerne til helt at afskaffe den, ifølge interesseorganisationen, konkurrenceforvridende skat. Afgiften er en ejendomsskat, som kan pålægges ejendomme som bidrag til dækning af de udgifter, som ejendommene påfører kommunen.
Det er frivilligt, om kommunerne vil opkræve dækningsafgiften. 39 kommuner har valgt at opkræve den i år, og i de kommuner kommer virksomhederne til at betale 2,3 milliarder kr. tilsammen i år. Det er 41 millioner kr. mere end sidste år. Det skriver Dansk Byggeri i en pressemeddelelse.
– Det kommer bag på os, at beløbet er steget, efter at det er faldet støt siden 2011. Dækningsafgiften rammer skævt. Og ser man på, hvor den opkræves, er det tydeligt, at virksomhederne må betale dyrt for at ligge i eller tæt på de større byer, siger erhvervspolitisk direktør Torben Liborius, Dansk Byggeri.
Øst for Storebælt
Det er først og fremmest virksomheder i kommuner øst for Storebælt, der skal betale dækningsafgift. Samtlige kommuner i Hovedstadsområdet på nær Gribskov og Frederikssund opkræver afgiften. Og i otte kommuner opkræves den højst tilladte afgift på 10 promille af ejendommens værdi. Samlet set skal virksomhederne i Hovedstadsområdet af med mere end to tredjedel af de penge, der bliver opkrævet i hele landet, nemlig 1,6 milliarder kroner svarende til 69 procent af det samlede provenu.
Mere end halvdelen af landets kommuner, 59 i alt, vælger i år helt at lade helt være med at opkræve dækningsafgift, mens 11 har sat den lidt ned.
– Jeg håber, at 2018 er en enlig svale, så vi næste år kan fortsætte den positive udvikling. Men desværre tyder noget på, at det kan gå den helt forkerte vej i de kommende år, når de nye ejendomsvurderinger træder i kraft. Dækningsafgiften er nemlig ikke omfatter af den rabat, som er aftalt i forbindelse med overgangen til de nye ejendomsvurderinger, siger erhvervspolitisk direktør Torben Liborius, Dansk Byggeri.