Startskud for ny Frederikssundbro

Snart kan Frederikssund Fjordforbindelse sætte processen om byggeri for 660 mio. kr. i gang.
Efter det seneste skridt fra Transport- og Bygningsminister Hans Christian Schmidt begynder det at se lyst ud for en ny broforbindelse ved Frederikssund. Foto: Colourbox.
Efter det seneste skridt fra Transport- og Bygningsminister Hans Christian Schmidt begynder det at se lyst ud for en ny broforbindelse ved Frederikssund. Foto: Colourbox.

Transport- og Bygningsminister Hans Christian Schmidt har bedt Folketingets Finansudvalg om tilslutning til, at staten indskyder en million kroner som egenkapital i “Fjordforbindelsen Frederikssund”.

Dermed må det konstateres, at startskuddet for etablering af den nye forbindelse er har lydt. Fjordforbindelsen Frederikssund skal varetage anlæg af en ny vejforbindelse over Roskilde Fjord, herunder blandt andet anlæg af en ny højbro, samt etablering, drift og vedligehold af et betalingsanlæg.

Tilbagebetalingsmodel

Projektet finansieres af et samlet statsligt bidrag på 659,5 millioner kroner, hvortil kommer optagelse af statsgaranterede lån og statslige genudlån. Projektets samlede anlægsbudget udgør godt og vel to milliarder kroner.

Fjordforbindelsen Frederikssund skal opkræve betaling for passage af forbindelsen med henblik på tilbagebetaling af lånene ud fra en forudsætning om en tilbagebetalingstid på 40 år.

Reglerne for en selvstændig offentlig virksomhed kræver, at Frederikssund Fjordforbindelse har en egenkapital, og det er denne egenkapital, de én million kroner skal udgøre som et indskud i etableringen af virksomheden.

Relateret indhold