Medarbejderne i søsterselskaberne ABC Pavilloner og søsterselskabet Concept Living var blevet stillet 10 % af et positivt driftsresultat i udsigt, og dét løftet holdes nu af virksomheder, der netop har fordelt i alt 1,2 mio. kroner. er netop blevet fordelt til samtlige af de flere end 100 medarbejdere.
Overskudsdelingen har været et bevidst valg fra ledelsens side om at anerkende og motivere en stærk fælles indsats bag virksomhedernes resultater, fortæller direktør Kjeld Facius:
– Hver eneste medarbejder spiller en vigtig rolle i, at vi sammen lykkes. Derfor er det naturligt, at vi også deler overskuddet med hinanden. Det er medarbejdernes fortjeneste, at vi har et positivt resultat, og det vil vi gerne anerkende.
Efter markant vækst: Rådgivende ingeniør etablerer partnerkreds
– Samtidig er det også et klart mål at motivere til en endnu stærkere fælles indsats og skabe en øget bevidsthed om, at vores handlinger hver især betyder noget i det store billede.
– Vi kan hente meget ved at gøre tingene rigtigt første gang. Det gælder alt lige fra affaldshåndtering og spild til overlevering af information og opgaver mellem faggrupper.
14 faggrupper under samme tag
Ligeledes hænger delingen af overskuddet sammen med ABC Pavilloners flade struktur og 14 forskellige faggrupper, der holder til under samme tag, fortæller direktøren videre:

– Vi rummer alt fra bygningskonstruktører, tømrere og VVS’ere til malere, kloakmestre, arkitekter og administrative medarbejdere.
– Det tværfaglige samarbejde giver den enkelte medarbejder mulighed for at øve indflydelse og bidrage med viden og erfaringer på områder, som han eller hun måske ellers ikke har noget med at gøre til daglig, og på den måde løfter vi både hinanden og virksomhederne i flok, forklarer Kjeld Facius.
NCC og Thylander underskriver: Fra finansielt centrum til åbent bykvarter
Efter det første år med overskudsdeling på koncernniveau er det planen at fortsætte med endnu et år, hvor overskuddet af et eventuelt positivt driftsresultat for hele koncernen igen deles med medarbejderne. Og ambitionen er klar:
En endnu bedre indsats i det kommende år fører forhåbentlig til et endnu bedre resultat, og dermed en endnu stærkere fælles gevinst i sidste ende.
