Slår egen resultatrekord efter stærk turnaround

De sidste fire år er det gået frem for WSP Danmark - tidligere Orbicon - der kan se tilbage på 2021 med en fyldt ordrebog og en kontinuerlig forbedring af driften. Årets resultat på 28,9 mio. kr. er det bedste i virksomhedens historie.
Sammen med medarbejderne har adm. direktør Per Christensen været igennem en turbulent periode. Nu er der ro på, og de gode resultater er fulgt med. Nu kigger virksomheden ind i en fremtid med både organisk vækst og opkøb.
Sammen med medarbejderne har adm. direktør Per Christensen været igennem en turbulent periode. Nu er der ro på, og de gode resultater er fulgt med. Nu kigger virksomheden ind i en fremtid med både organisk vækst og opkøb.

OM WSP Danmark

  • – De danske rødder går tilbage til 1866 som en del af Hedeselskabet.
  • – Fra 2006 tog virksomheden navnet Orbicon, der gennem årene fik status af at være en pioner på det danske marked inden for vand, miljø og klimatilpasning.
  • – Har i dag ca. 500 medarbejdere.
  • – Blev i 2019 en del af den globale rådgiver WSP med 55.000 medarbejdere.
  • – WSP er den største rådgiver i verden inden for miljø og infrastruktur og arbejder også med byggeri, klimatilpasning og fremtidssikring af byer og miljø.

Med en egenproduktion på 399,8 millioner kr. leverer rådgivervirksomhed WSP Danmark en organisk vækst på 8,0 % i forhold til sidste år. Årets resultat lander på 28,9 millioner kr. svarende til en EBITDA-margin på 7,2 %. Det er dermed det bedste resultat i virksomhedens historie.

I 2017 tiltrådte Per Christensen som administrerende direktør i Orbicon, der efter et år med underskud på 61 mio. kr. og nogle år med skarpt fokus på at få en stabil forretning, blev solgt til den globale rådgiver WSP. Herefter fulgte et par år med fokus på at blive integreret i en af de største rådgivningsvirksomheder i verden.

– Jeg havde ikke forestillet mig så mange omvæltninger, da jeg tiltrådte som CEO for nu snart fem år siden, hvor hovedopgaverne blev at foretage en økonomisk turnaround, gøre virksomheden klar til salg og dernæst sikre en vellykket integration for såvel køber som sælger, men lige så vigtigt også for vores kunder og medarbejdere, siger Per Christensen.

Trods de mange omvæltninger kan Per Christensen nu glæde sig over det gode resultat.

– Her på den anden side er jeg stolt over den indsats og tålmodighed, som er lagt for dagen fra vores mange dygtige og engagerede medarbejdere, for deres rolle og indsats er afgørende for en vellykket proces, fortsætter Per Christensen.

Orbicon blev købt af WSP i 2019, men skiftede først endeligt navn til WSP Danmark i efteråret 2020. Læs mere om det her.

Lokale kompetencer

I WSP er man allerede godt i gang med at få de globale kompetencer i spil i Danmark.

– WSP har højt specialiserede rådgivere inden for f.eks. højhuse, stadions, tunneller mv., og sammen med vores lokale kompetencer kan vi bringe nogle af verdens bedste og mest erfarne ind, siger Per Christensen.

WSP har været ingeniører på the Shard i London, One World Trade Center i New York, Petronas Towers i Kuala Lumpur og mange flere. Blandt andet på den baggrund vandt WSP også for nyligt opgaver på højhusprojektet Mindet 6 i Aarhus.

Der er også interesse for de danske kompetencer internationalt.

– Vi får især henvendelser omkring vores kompetencer inden for miljø og klima fra de andre lande. Her kan vi godt mærke, at vi i Danmark er foran, og at vi også har et godt navn inden for dette område ude i verden, siger Per Christensen.

Organisk vækst og opkøb

WSP har netop lanceret en ny globale strategi 2022-24 som blandt andet peger i retning af en endnu stærkere tilstedeværelse i Danmark.

– Her på den anden side af en omskiftelig periode synes jeg, at vores virksomhed står langt bedre, end vi nogen sinde har stået, og jeg ser ind i en periode hvor såvel organisk vækst som opkøb vil fylde meget. WSP er mere end 55.000 ansatte globalt og er rigtig stærke i Norden. I år har vi et klart mål om at vokse i Danmark, siger Per Christensen.

Den kommende strategiperiode kommer derudover til at fokusere på et styrket samarbejde lokalt og internationalt, hvor WSP Danmark vil sikre, at den danske afdeling er ‘Future Ready’ og sammen med kunderne tager ansvar for den grønne omstilling.

Relateret indhold