Skybrud koster kassen

Der falder nu så meget klimaskabt regn, at kommunerne må investere milliardbeløb i opgradering af kloakker og andre anlæg.
Der falder nu så meget klimaskabt regn, at kommunerne må investere milliardbeløb i opgradering af kloakker og andre anlæg. Foto: Ole Hartmann Schmidt.
Der falder nu så meget klimaskabt regn, at kommunerne må investere milliardbeløb i opgradering af kloakker og andre anlæg. Foto: Ole Hartmann Schmidt.

For 30 år siden kunne de kommunale vandselskaber koncentrere sig om at levere drikkevand og rense spildevand; men i dag udgør håndtering af klimaskabt nedbør en betydelig og stadig stigende del af aktiviteterne.

– Siden midten af firserne er vandforbruget per indbygger halveret. Til gengæld har vi fået en stor opgave med at bortlede de enorme vandmængder fra skybrud. Sidste år har vi brugt flere hundrede millioner på klimatilpasning i form af bassiner, pumpestationer og udvidelse af kloakkapaciteten, forklarer Lars Schrøder, administrerende direktør for det kommunale forsyningsselskab Aarhus Vand A/S, som i 2014 håndterede mere end otte milliarder liter regnvand.

Siden midten af firserne er vandforbruget per indbygger halveret. Til gengæld har vi fået en stor opgave med at bortlede de enorme vandmængder fra skybrud.

Adm. direktør Lars Schrøder Aarhus Vand A/S

Han påpeger, at Aarhus i løbet af de seneste år er ramt af tre skybrud i en størrelse, som man førhen kun oplevede én gang hvert århundrede.

Automatiseret beredskab

I samarbejde med AURA Installation A/S, der er en del af energiselskabet AURA, har Aarhus Vand automatiseret beredskabet for vandafledning ved skybrud. Gennem et EU-støttet projekt er der opstillet radarer, der måler nedbørsmængderne og automatisk sørger for tømning af bassiner og aktivering af pumpestationer ved skybrud.

– Ikke alene kommer der mere vand ovenfra, men samtidig vokser byområderne fortsat, og miljøkravene bliver stadig skrappere. Nye udstykninger rundt om byerne nødvendiggør etablering og renovering af pumpestationer, så oversvømmelser undgås. Integration og automatisering af vandhåndteringsanlæg har i de seneste år udviklet sig til et stort forretningsområde for os, fortæller Thomas Vraa Baiemler, afdelingschef hos AURA Installation. Her har man på få år oplevet en fordobling af aktiviteterne inden for klimatilpasning, herunder etablering, renovering, automatisering og servicering af pumpestationer, renseanlæg og opsamlingsbassiner.

Ny stor udfordring

Ifølge Karsten Arnbjerg-Nielsen, professor på Institut for Vand og Miljøteknologi hos Danmarks Tekniske Universitet, er man først i det seneste årti begyndt at forholde sig til den klimaskabte monsterregn.

– Der kan på to timer falde 100 millimeter vand over få kvadratkilometer i byerne, og så har man et problem. Førhen forventede man, at en kloak kunne holde mellem 60 og 100 år; men først for godt ti år siden begyndte man at dimensionere efter voldsommere regnskyl og større byer. Så mange kloakker, der teknisk kunne fungere indtil 2060, bliver i praksis for små inden da. Det kommer til at koste adskillige milliarder, selvom man sideløbende intensivt arbejder med andre metoder til at håndtere voldsomme regnskyl i byerne, fastslår professoren.

Alene i Aarhus er der sidste år brugt flere hundrede millioner på klimatilpasning i form af bassiner, pumpestationer og udvidelse af kloakkapaciteten. Foto: Ole Hartmann Schmidt.
Alene i Aarhus er der sidste år brugt flere hundrede millioner på klimatilpasning i form af bassiner, pumpestationer og udvidelse af kloakkapaciteten. Foto: Ole Hartmann Schmidt.
Gennem et EU-støttet projekt er der opstillet radarer, der måler nedbørsmængderne og automatisk iværksætter beredskabet ved skybrud. Foto: Ole Hartmann Schmidt.
Gennem et EU-støttet projekt er der opstillet radarer, der måler nedbørsmængderne og automatisk iværksætter beredskabet ved skybrud. Foto: Ole Hartmann Schmidt.

Relateret indhold