Sikkerhedskort er endt på lossepladsen

I et svar til Claus Kvist Hansen (DF) redegør beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) for andre landes erfaringer med anvendelse af ID-kort/sikkerhedskort til bekæmpelse af social dumping.
I forbindelse med regeringsskiftet i juni 2015 blev det besluttet at indstille det videre arbejde med et obligatorisk sikkerhedskort, forklarer troels Lund Poulsen i et svar til DF's Claus Kvist Hansen. Foto: Colourbox.
I forbindelse med regeringsskiftet i juni 2015 blev det besluttet at indstille det videre arbejde med et obligatorisk sikkerhedskort, forklarer troels Lund Poulsen i et svar til DF's Claus Kvist Hansen. Foto: Colourbox.

I forbindelse med aftalen mellem den daværende SRSF-regering og Enhedslisten om finansloven for 2013 blev det besluttet at gennemføre en analyse af forskellige modeller for ID-kort for personer, der arbejder på en byggeplads med henblik på at modvirke social dumping.

En konsulentvirksomhed udarbejdede i 2013 en gennemgang på baggrund af erfaringer med ID-kort i Storbritannien, Irland, Finland og Norge, hvor der eksisterer ID-kort i forskellige varianter inden for byggeriet såvel med som uden sikkerheds-uddannelse.

Rapporten viste blandt andet, at et ID-kort kan have forskellige formål i forhold til, hvilke oplysninger, der kræves, og hvad der ønskes dokumenteret hermed, og forskellige modeller for finansiering.

Ingen entydig konkusion

Ifølge ministeren kunne der ikke på baggrund af rapporten udledes en entydig konklusion om værdien heraf i de omhandlede lande, ligesom rapporten ikke pegede på konkrete modeller for indførelse af ID-kort i Danmark:

– Jeg kan desuden oplyse, at den daværende SR-regering i juni 2014 indgik en aftale med Enhedslisten og Socialistisk Folkeparti om etablering af et obligatorisk sikkerhedskort for ansatte i bygge- og anlægsbranchen. På baggrund af arbejdet i en tværministeriel arbejdsgruppe blev der i foråret 2015 drøftet en konkret model for et obligatorisk sikkerhedskort for ansatte i bygge- og anlægsbranchen. Der var imidlertid hverken opbakning fra politisk hold eller fra arbejdsmarkedets parter til den fremlagte model, oplyser beskæftigelsesministeren.

Arbejdet indstillet

Aftalekredsen besluttede derfor i april 2015 at iværksætte yderligere analyser i samarbejde med arbejdsmarkedets parter, men i forbindelse med regeringsskiftet i juni 2015 blev det besluttet at indstille det videre arbejde med et obligatorisk sikkerhedskort.

Efterfølgende blev der med finanslovsaftalen for 2016 indgået mellem den daværende V-regering og Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Konservative besluttet at omprioritere de midler, der tidligere var afsat til et obligatorisk sikkerhedskort i byggeriet og diverse analyser, til andre initiativer til bekæmpelse af social dumping:

Vanskeligt

– Baggrunden herfor var, at aftaleparterne i tråd med den tidligere SR-regerings erfaringer var enige om, at det er vanskeligt at pege på en hensigtsmæssig model for implementering af et obligatorisk sikkerhedskort i byggeriet i Danmark. Jeg vil gerne understrege, at det er en prioritet for regeringen at sikre ordnede forhold på det danske arbejdsmarked, hvilket også fremgår af regeringsgrundlaget og af finanslovsaftalen for 2017 mellem Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Konservative, hvor den fælles myndighedsindsats mod social dumping blev videreført i 2017 og 2018, slutter beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen.

Koster kun 113 kroner

Svaret får Hans Erik Meyer fra Rejsearbejder.dk til at pege på, at der er eksempler på, at udenlandske byggearbejdere opholder sig i højden uden stillads eller andet sikkerhedsudstyr. Eller polakker i gang med nedbrydningsarbejde uden støvmaske og sikkerhedsbriller uden at det er muligt at identificere dem:

– 113 kroner pr ansat – det er, hvad det koster at være med til at stoppe social dumping. Sjovt nok er det Dansk Folkeparti selv, der ikke ville være med. Måske de er kommet på nye tanker, siger han til Dagens Byggeri.

Jeg vil gerne understrege, at det er en prioritet for regeringen at sikre ordnede forhold på det danske arbejdsmarked, hvilket også fremgår af regeringsgrundlaget og af finanslovsaftalen.

Relateret indhold