Ingeniøruddannelserne
- – Der er optaget 5.282 på ingeniøruddannelserne, hvilket er 332 flere end 2014. Det svarer til en stigning på syv procent.
- – Fire procent flere er kommet ind på civilingeniøruddannelserne, mens ni procent er flere er kommet ind på diplomingeniørstudierne.
- – På bacheloruddannelserne på hele det naturvidenskabelige område er optaget uændret i forhold til 2014.
- – Siden 2007 er optaget på civilingeniøruddannelserne steget med 77 procent, og diplomingeniøruddannelserne er steget med 99 procent. Til sammenligning er optaget til alle de videregående uddannelser steget med 49 procent i samme periode.
- – Andelen af kvinder, der er optaget på civilingeniøruddannelsen, er 30 procent, mens 24 procent af optaget på diplomingeniøruddannelsen er kvinder. Dermed er andelen af kommende kvindelige ingeniørstuderende stort set uændret siden 2007, hvor andelen var hhv. 30 og 23 procent.
- Kilde: Ida.dk.
De seneste år er optaget på ingeniøruddannelserne steget, og årets optag er ingen undtagelse. Optaget til uddannelserne som civilingeniør stiger med fire procent sammenlignet med sidste år, mens optaget til diplomingeniør-uddannelserne stiger med ni procent. Og det vækker glæde i Ingeniørforeningen.
– Det er på alle måder godt, at endnu flere unge vælger den teknologiske og naturvidenskabelige vej og har opdaget, at uddannelser indenfor disse felter er en efterspurgt vare på arbejdsmarkedet og vejen til en spændende karriere. Dansk erhvervsliv har brug for al den tekniske og naturvidenskabelige trækkraft, vi overhovedet kan få, siger Frida Frost, formand for Ingeniørforeningen.
Det er på alle måder godt, at endnu flere unge vælger den teknologiske og naturvidenskabelige vej. Dansk erhvervsliv har brug for al den tekniske og naturvidenskabelige trækkraft, vi overhovedet kan få.
Frida Frost, formand for Ingeniørforeningen.
Mangel i fremtiden
Og der vil blive hårdt brug for hver og én. En prognose, som IDA og DI har lavet for Engineer the future viser, at dansk erhvervsliv i 2025 vil mangle 9.300 ingeniører og 4.200 naturvidenskabelige kandidater, fordi der bliver uddannet for få i forhold til arbejdsmarkedets behov.
Prognosen viser også, at hvis ingeniørmanglen alene skal løses ved øget optag, så skal der 50 procent flere ind på ingeniøruddannelserne. Årets rekordhøje optag er altså et skridt i den rigtige retning, men ikke nok til at løse den udfordring.
– Derfor er det vitalt, at vi fortsat arbejder målrettet på at højne de unges interesse for at vælge de tekniske og naturfaglige studier, så vi kan imødegå manglen på højtuddannede med disse kompetencer. Udviklingen accelererer dag for dag, og hvis vi skal drage nytte af de teknologiske landvindinger, så kræver det, at vi har de rette kompetencer herhjemme. Naturvidenskabelig og teknisk indsigt bliver efterspurgt overalt, og vi ligger i konkurrence med landene omkring os for at tiltrække disse kompetencer. Løser vi ikke den opgave, risikerer vi, at danske virksomheder må søge ud af landet og derhen, hvor arbejdskraften findes. Derfor skal vi udnytte enhver mulighed for at styrke naturfagene i folkeskolen og tilsvarende på de gymnasiale uddannelser og sørge for, at de unge møder dygtige og engagerede lærere og undervisere i disse fag, siger Frida Frost.
Optag skal ændres
Ifølge tal opgjort af Ing.dk er antallet af optagne på ingeniøruddannelserne siden 2007 steget med 89 procent.
Udviklingen vækker naturligt store glæde hos Dansk industri (DI), som har efterspurgt flere ingeniører.
– Virksomhederne har især behov for medarbejdere med tekniske uddannelser som for eksempel ingeniører. Derfor er der behov for, at vi markant ændrer optaget på universitetsuddannelserne. Årets optag er et skridt i den rigtige retning, siger Sarah Gade Hansen, chefkonsulent i DI.
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';