Regeringen vil hæve maksimumbeløbet for alment nybyggeri

Nu vil regeringen hæve maksimumbeløbet for opførelse af alment nybyggeri med 1 % i hele landet. Samtidig afsættes 20 mio. kroner i en ø-pulje.
- Det skal være muligt at opføre almene boliger til en rimelig husleje alle steder i landet, siger minister for byer og landdistrikter, Morten Dahlin.

Det såkaldte maksimumbeløb skal fungere et værn mod for høje huslejer.

Nu vil regeringen hæve maksimumbeløbet for, hvor meget det må koste at opføre alment nybyggeri med 1 % i hele landet.

– Det skal være muligt at opføre almene boliger til en rimelig husleje alle steder i landet, siger minister for byer og landdistrikter, Morten Dahlin.

– Vores småøer og ø-kommuner har en særskilt udfordring med øgede omkostninger, når der skal bygges nyt. Derfor er jeg glad for, at regeringen nu afsætter 20 mio. kroner til småøerne og de ikke brofaste ø-kommuner til at bygge almene boliger for at øge mulighederne for tilflytning.

Læs også

Finansiering af stormflodssikring halter – dét skal disse råd ændre på

Ifølge regeringen er der imidlertid ofte ekstra udgifter forbundet med opførelsen af almene boliger på de ikke-brofaste øer, som følge af bl.a. ekstra transportomkostninger for levering af materiale via færge, håndværkere hentes fra fastlandet m.v.

Ekstra udgifter, der kan risikere at bremse byggeprojekter og dermed være en barriere for tilflytning, lyder det.

Ø-pulje på 20 millioner

Ud over det forøgede maksimumbeløb afsættes der yderligere 20 mio. kroner til en ø-pulje.

Midlerne kan anvendes til nedbringelse af anskaffelsessummen ved alment nybyggeri med en øremærkning af hhv. 10 mio. kroner til småøerne og 10 mio. kroner til de ikke brofaste ø-kommuner Samsø, Ærø, Læsø, Fanø og Bornholm.

Læs også

Aldrig sket før: Ministerie dropper planlagt nedrivning af boliger

I dag har småøerne allerede mulighed for at overskride maksimumbeløbet ved kommunalbestyrelsens godkendelse.

For at sikre samspil mellem ovennævnte tiltag får de ikke brofaste ø-kommuner Samsø, Ærø, Læsø, Fanø og Bornholm nu også mulighed for at dispensere for maksimumbeløbet i det omfang, de modtager støtte fra den forøgede ø-pulje.

Relateret indhold