Rambøll køber Art Andersen

Rambøll overtager specialist i design af afskærmnings- og facadeløsninger. Efterspørgsel på komponenter, der understøtter bæredygtigt byggeri, er årsagen til opkøbet, lyder det.
Mærkstårnets facade er et produkt fra Art Andersen. Nu har Rambøll overtaget det unge designfirma. Foto: Adam Mørk.
Mærkstårnets facade er et produkt fra Art Andersen. Nu har Rambøll overtaget det unge designfirma. Foto: Adam Mørk.

Med opkøbet af Art Andersen tilføres Rambøll kreative kompetencer inden for udvikling og fremstilling af dynamisk afskærmning på bygningsfacader. Det påpeger Ib Enevoldsen, der er administrerende direktør for Rambøll Danmark.

– Vores kunder efterspørger i stigende grad løsninger, der bidrager til bæredygtigt byggeri, som både kan honorere krav til energieffektivitet og samtidig tilbyde et rart indeklima, hvor dagslys inviteres ind, mens uønsket støj holdes ude. Med opkøbet af Art Andersen vil Rambøll kunne levere endnu stærkere facadeløsninger, der både imødekommer funktionalitet og samtidig løfter bygningens kvalitet og arkitektoniske udtryk. Vi ser frem til at samarbejde med alle Art Andersens kunder, som fortsat vil modtage samme service og ydelser, siger han.

Eksperimentarium

Art Andersen har siden 1988 været et kreativt og eksperimenterende designlaboratorium, hvis særlige ekspertiser har medvirket til de facadeløsningerne på eksempelvis FN Byen, Mærsk Tårnet og Tivoli Hjørnet. Hos designbureauet er der da også

– Vi glæder os til at blive en del af Rambøll, som vi kender godt og har haft et succesfuldt samarbejde med på en række projekter. Det gode samarbejde hænger i høj grad sammen med, at vores værdier matcher hinanden, at vores kompetencer supplerer hinanden, siger Jørn Krab, grundlægger og direktør hos Art Andersen.

Rambøll overtager Art Andersen 1. januar. De fem medarbejdere flytter til Rambølls hovedkontor i Ørestad i andet halvår 2019.

I dag beskæftiger Rambøll over 14.000 medarbejdere.

Relateret indhold