Om analysen
- Analysen ‘Transaktionsomkostninger ved projektkonkurrencer – en analyse af fire afholdte konkurrencer’ dokumenterer ressourceforbrug ved fire projektkonkurrencer for offentlige byggeprojekter. Projekterne er nøje udvalgt for at sikre en repræsentativ dækning i forhold til størrelse, type og geografi.
- De udvalgte projekter er udbygning af Panum i København, supersygehuset DNV-Gødstrup nær Herning, Diakonissestiftelsens Sundhedshus og Atriumgård på Frederiksberg og Dansk Talent Akademis nye campus i Holstebro.
- Analysen bygger på et udførligt datasæt, der baserer sig på en kombination af kvalitativ og kvantitativ metode. Herunder er der gennemført 34 udførlige interviews med konkurrencernes nøglepersoner. De indkomne svar m.m. er derefter kontrolleret ved interviews med 39 underrådgivere. Som supplement til interviewene er der indhentet en lang række data via spørgeskemaer. Data herfra er igen valideret ved et dobbelttjek af de indleverede tal.
- Analysen er udarbejdet af Danske Arkitektvirksomheder og Akademisk Arkitektforening med støtte fra Dreyers Fond.
Med den nye rapport ‘Transaktionsomkostninger ved projektkonkurrencer’ i hånden slår Danske Arkitektvirksomheder og Akademisk Arkitektforening nu fast, at der spildes mange tusinde timer på at beskrive, indhente og behandle informationer, der aldrig bliver brugt til noget. Og det er ifølge analysen kun toppen af isbjerget. For på den ene side befinder sig snesevis af rådgiverhold, der bruger endnu flere timer på at udvikle, beregne og dokumentere på de samme informationer, som ikke bliver brugt til noget. Og på den anden side sidder der embedsmænd og eksterne konsulenter, der bruger en masse ressourcer på håndteringen af projektkonkurrencen, og i sidste ende er det de danske skatteydere, der står med en stor og unødvendig millionregning. Det oplyser Danske Ark og Arkitektforeningen i en pressemeddelelse og slår fast, at det er krav til uanvendelige detaljespecifikationer, der er løbet løbsk, hvor det i stedet burde være hovedidéen, der var afgørende.
Nedslående konklusion
– Det er jo ekstremt nedslående. Der findes ingen vindere her. Vores medlemmer – arkitektvirksomhederne – investerer mange tusinde timer og store millionbeløb i konkurrencer, hvor de skal lave beregninger, producere 3D-modeller og andet materiale, som ikke har noget med selve hovedideen at gøre, og som ofte slet ikke tillægges vægt, når vinderen skal findes. Konkurrencekonceptet bruges simpelthen forkert, siger Lene Espersen, direktør i Danske Arkitektvirksomheder.
Dørgreb og fodlister er nok det sidste, bygherren skal være bekymret for.
Jesper Pagh Direktør, Akademisk Arkitektforening
En af analysens vigtigste konklusioner er, at der stilles stadigt større krav til detaljeringsniveauet i konkurrencematerialet. Disse detaljer kræver enorme ressourcer at levere og behandle – til trods for, at de mange data aldrig bliver brugt i selve byggeriet, og at dét ifølge Danske Ark og Arkitektforeningen er byggeriets hovedidé, der er afgørende for bygherren, når der skal kåres en vinder.
Parterne bag undersøgelsen understreger, at det dog ikke er selve projektkonkurrencen, der er noget galt med. Den er nemlig god til at generere nye idéer og til at skabe det rigtige projekt for bygherren. Men der er store udfordringer med måden, offentlige bygherrer håndterer konkurrencer på.
Dørgreb uvæsentlige
– Mængden af informationer slører for dét, projektkonkurrencen faktisk skulle hjælpe bygherren med. Hvis dørgreb og fodlister fylder hele udsynet, når ingen i bund med at se på det vigtigste – nemlig at finde ud af, hvordan selve bygningen skal skrues sammen, så den kan fungere efter hensigten. Dørgreb og fodlister er nok det sidste, bygherren skal være bekymret for, siger Jesper Pagh, direktør i Akademisk Arkitektforening, uddyber:
Danske Arkitektvirksomheder og Akademisk Arkitektforening anbefaler, at der skabes et nyt og bedre grundlag for, hvordan fremtidige projektkonkurrencer afvikles i forbindelse med offentlige byggerier og har i den forbindelse en række konkrete ideer at byde ind med, der skulle kunne skabe enklere sagsgange og samtidig skabe højere kvalitet og spare millioner af kroner for både de offentlige myndigheder og de involverede rådgivervirksomheder.
