I de fleste af landets skoler er eleverne vendt tilbage til klasseværelserne efter den corona-betingede hjemmeundervisning. Dermed vender de for manges vedkommende også tilbage til madpakketung luft og problemer med hovedpine, svimmelhed og dårlig koncentration – forårsaget af dårligt indeklima. Faktisk er der på landsplan problemer med luftkvaliteten i 91 procent af alle klasseværelser i folkeskolerne, viser undersøgelser, der er foretaget for Realdania af DTU og Alexandra Instituttet.
Men i Middelfart, Odense og Kolding kommuner kan børnene se frem til et forbedret indeklima allerede i år.
I projektet “Sunde skoler – Sund læring” har de tre kommuner, SDU, Moe Rådgivende Ingeniører og Clean i fællesskab taget udgangspunkt i ni repræsentative skoler (to fra Middelfart, tre fra Kolding og fire fra Odense) og har lavet en detaljeret kortlægning af indeklimaet, hvor der er målt på CO2, temperatur, fugt, radon og akustik. Samtidig er skolens ansatte blevet interviewet om deres oplevelse af indeklimaet, og deres svar er blevet sammenholdt med data fra målingerne.
– Middelfart Kommune har haft god gavn af deltagelse i projektet, hvor projektdeltagerne har fået en bevidstgørelse om de forskellige indeklimaparametres indflydelse på indlæring og trivsel, siger Søren Yding, der er projektleder i Middelfart Kommune
Selvom resultatet af målingerne fra de ni udvalgte skoler faktisk er bedre end landsgennemsnittet, er alle tre kommuner i gang med helt konkrete forbedringer, der skal komme elevernes trivsel og indlæringsevne til gavn.
Der er nemlig evidens for, at godt indeklima skaber bedre forudsætninger for læring. Derfor er det afgørende, at der skabes bevidsthed om indeklimaets betydning for indlæring, sundhed og trivsel for såvel elever som personale. Det skyldes blandt andet den udvidelse af anlægsloftet, regeringen har indført ovenpå corona-krisen, der har givet mulighed for fremrykning af planlagte indeklimaprojekter.
Konkrete værktøjer
På tværs af de tre kommuner er tilgangen til arbejdet med indeklima i skolerne i kraft af projektet blevet mere systematisk, samtidig med, at samarbejdet mellem skoler og forvaltninger blevet tættere.
Kommunerne har nu værktøjer, som giver mulighed for at arbejde helhedsorienteret med indeklima og anvende en kombination af fysiske forbedringsprojekter og adfærdstiltag.
For eksempel har de et værktøj, som kan inddele klasselokaler i forskellige risikoklasser – rød, gul, grøn – og således prioritere de lokaler, der trænger først, eller hvor der er behov for indeklimamålinger.
Særligt i Odense Kommune mærker man også, at der er skubbet til den politiske dagsorden og nævner for eksempel, at selvom indeklima længe har været et fokus, så er emnet nu kommet op på direktionsniveau.
– Det er godt at se, at kommunerne har intentioner om udarbejdelse af langsigtede transparente prioriteringsplaner. Ikke nok med det – udover tiltagene i 2020, kommer der året efter til at ske en masse både med forankring i organisationen og med involvering af lærere og personale i adfærdstiltag, uddannelse og bedre anvendelse af lokaler, siger projektchef Lotte Lindgaard Andersen fra Clean, der har stået i spidsen for projektet.
Indsatsen fortsætter
Arbejdet med indeklima er på ingen måde forbi, for der arbejdes lige nu videre både hos Realdania, brancheorganisationer og Moe med indsatser om formidling af projektet til alle landets kommuner samt en branchevejledning omkring indeklima i skoler.
– Vi har oplevet en overvældende efterspørgsel på fælles beregningsforudsætninger og indeklimakrav i forbindelse med renovering eller nybyg af skoler. Behovet ligger både hos bygherrer og rådgivere, som ønsker fælles retningslinjer til udbudsmateriale og indeklimaberegninger. Derfor arbejder vi i øjeblikket på en branchevejledning for indeklima i skoler, som kommer til at sætte nye standarder, siger koncernkompetencechef Steffen Maagaard fra Moe.
