Producent af træelementer udpeger ny direktør – vil stoppe turbulent periode

Roust Element arbejder målrettet på at styrke forretningen. Det betyder farvel til den nuværende direktør.
Roust Element producerer og leverer træbaserede bygningselementer til byggeri. De er en del af koncernen Nordic Wood Industries og kunne sidste år fejre 100 års jubilæum.

Efter millionunderskud i 2024 blev der sidste år ansat en ny direktør i træelementproducenten Roust Element.

Hans navn er Steffen Kremmer.

Men aftalen har hele tiden været, at Steffen Kremmer var interim og ansat til en klar opgave.

Nu skal han nu udskiftes for den nye og forhåbentligt permanente CEO. Han hedder Kasper Bregendahl.

Læs også

Roust Element lægger kursen om: Skruer ned for tempoet

– Vi har lagt vægt på at tage os god tid og finde den rette profil til næste fase, siger Holger C. Hansen, koncernadministrerende direktør i Nordic Wood Industries og medejer af Roust Element, og fortsætter:

– Vi er på rette spor, og derfor er det nu tid til at overdrage ansvaret til en permanent direktør, der kan bygge videre på fundamentet og sikre en stabil og langsigtet udvikling.

Kvalitet, troværdighed og bæredygtighed

Roust Element forklarer, at valget blandt andet er faldet på Kasper Bregendahl, da han har mere end 30 års erfaring fra bygge- og byggematerialeindustrien.

Han er velbevandret i fra salg, til marketing og har gode relationer til entreprenører i branchen, vurderer de.

Læs også

Succesfuld trækonference: Vi skal hele tiden være på forkant med udviklingen

– Min opgave bliver at videreføre den gode udvikling og arbejde tæt sammen med medarbejdere og kunder om løsninger, der er bygbare og holdbare – både under montage og i hele bygningens levetid, siger Kasper Bregendahl og fortsætter:

– Vi vil fortsætte med at sætte kvalitet, troværdighed og bæredygtighed højt og udvikle forretningen i et tempo, hvor vi alle kan følge med.

Kasper Bregendahl kommer fra en administrerende direktørpost i Simpson Strong-Tie, hvor han de sidste 10 år har været en del af ledelsen.

Relateret indhold