Pihl & Søn henter topchef i Per Aarsleff

Per Aarsleffs tidligere afdelingsdirektør Anders Bang Henriksen har fået sig et nyt job.
Carsten Mindegaard er stifter og hovedaktionær i Pihl & Søn. Han er glad for den nye tilføjelse til sit hold - nemlig Anders Bang Henriksen, der kommer fra en stilling i Per Aarsleff. Foto: Pihl og Søn.
Carsten Mindegaard er stifter og hovedaktionær i Pihl & Søn. Han er glad for den nye tilføjelse til sit hold - nemlig Anders Bang Henriksen, der kommer fra en stilling i Per Aarsleff. Foto: Pihl og Søn.

Pihl & Søn A/S har haft travlt, siden man meldte sin tilbagekomst i 2017. Entreprenørvirksomheden er i fuld gang på adskillige byggepladser og har de seneste to år ansat flere branchefolk.

Det fortsætter virksomheden med i år, hvor de har ansat en ny økonomichef. Ny er måske det forkerte ord at bruge, for Anders Bang Henriksen, som den nye topchef hedder, kommer fra Per Aarsleff.

Målet er at blive bygherrens foretrukne samarbejdspartner, og det kræver de dygtigste medarbejdere. Vi ansætter derfor nogle af branchens bedste, og det vil vi fortsætte med at gøre,

Carsten Mindegaard, stifter og hovedaktionær i Pihl & Søn A/S.

Halldór P. Ragnarsson, adm. direktør i Pihl & Søn A/S, glæder sig til, at Anders Bang Henriksen starter – det er nemlig ikke første gang, han stifter bekendtskab med firmaet.

– Han er anerkendt i hele branchen for sit professionelle arbejde og faglige viden, og vi ser frem til, at han bliver en del af Pihl. Han har tidligere været hos Pihl i 17 år, siger Halldór P. Ragnarsson og fortsætter:

– Vi glæder os til, at han kan bidrage til den fortsatte opbygning af Pihl sammen med vores medarbejdere og tidligere kollegaer fra det gamle Pihl.

Relateret indhold