Overskudsjord er millioner værd

Vordingborg Kommune sparer 24 millioner kroner ved at genbruge jord fra et byggeprojekt i et andet. Strategien bag besparelsen kan bruges i hele EU, fastslår ny rapport fra Det Europæiske Miljøagentur.
Der er millioner at spare på at have en strategi for overskudsjord frem for at køre den til deponi. Foto: Colourbox.
Der er millioner at spare på at have en strategi for overskudsjord frem for at køre den til deponi. Foto: Colourbox.

Inden for de kommende 12 år vil bygge- og anlægsprojekter i Vordingborg Kommune resultere i omkring 600.000 kbm overskudsjord. Hertil kommer jord fra Vejdirektoratets og Banedanmarks aktiviteter samt projekter til havs og private projekter. Tidligere blev overskudsjorden transporteret helt til Køge og Rødby til deponi, men det har en ny strategi vendt op og ned på. Den sikrer, at overskudsjorden fra projekter i kommunen bliver genbrugt i andre projekter i lokalområdet. Det skriver Niras på sin hjemmeside.

– Vi er i gang med at lave et paradigmeskifte i den danske byggebranche. Indtil nu har jord ikke været tænkt som en ressource men som affald, der skal køres til deponi, siger projektchef i Niras Byplanlægning, Morten Størup.

Vi er i gang med at lave et paradigmeskifte i den danske byggebranche. Indtil nu har jord ikke været tænkt som en ressource men som affald, der skal køres til deponi.

Morten Størup Projektchef, Niras Byplanlægning

Den betragtning understøttes af Det Europæiske Miljøagentur. Agenturet har netop udsendt en rapport, der opfordrer kommuner og andre myndigheder overalt i Europa til at se jord i byområderne som en begrænset ressource, der kan genbruges. I rapporten nævner Miljøagenturet netop Niras’ jordstrategier som et eksempel på nytænkning til inspiration for europæiske myndigheder og bygherrer.

En blåstempling

– Det er en blåstempling af vores koncept og fantastisk for os, der har udarbejdet intelligente måder at håndtere overskudsjord på, siger Morten Størup.

Jordstrategierne består i, at kommunerne danner sig et overblik over mængden af overskudsjord, som kommende byggeprojekter vil skabe, og derefter planlægger andre projekter i lokalområdet, hvor jorden kan genanvendes. I Vordingborg Kommunes nye jordstrategi bruger kommunen primært overskudsjorden på at forbedre eksisterende, rekreative områder og anlægge et nyt område med højdeforskelle i terrænet.

Projekterne finansieres af de penge, kommunen nu får ved at tage imod overskudsjorden fra de private bygherrers projekter.

– Vi får ovenikøbet realiseret projekter, som det ellers ville have kostet mange millioner at få iværksat – det er vi naturligvis rigtigt glade for, siger Jan Michelsen, udviklingsdirektør i Miljø og Teknik i Vordingborg Kommune.

Kontante fordele

Derudover får også kommunen kontante fordele ud af jordstrategien. Ifølge den sparer kommunen som bygherre og de private bygherrer samlet 24 millioner kroner over de næste 12 år på ikke at skulle køre overskudsjorden til deponi uden for kommunegrænsen. Det betyder samtidig, at man ikke skal bruge tid på at køre rundt med overskudsjorden. Kommunens beregninger viser, at lastbilerne de kommende 12 år skal køre 3,5 millioner færre kilometer, og at det sparer miljøet for en udledning på næsten 3000 tons CO2.

– Vores jordstrategi er både en kæmpe fordel for miljøet og for de mange lokale virksomheder, der ikke længere skal køre langt og betale dyrt for at komme af med deres overskudsjord, fortæller Jan Michelsen.

Vordingborg Kommune er ikke den eneste, der kan se frem til store millionbesparelser. I forbindelse med opførelsen af den nye by Vinge i Frederikssund Kommune viser beregninger, at uden en jordstrategi ville alene håndteringen af overskudsjord koste tæt på en halv milliard kroner over de næste 20-30 år. Med den jordstrategi, som Niras nu har lavet for kommunen, bliver kommunens udgifter til håndtering af overskudsjord reduceret med mindst 200 millioner kroner.

– Derudover sikrer kommunens indtjening på at modtage bygherrernes overskudsjord finansieringen af støjvolde, rekreative landskaber og andre projekter, der baserer sig på overskudsjord, siger Morten Størup.

Relateret indhold