Over 1 milliard i halvårsresultat: ”Det går bedre end forventet”

Danica Ejendomme har offentliggjort sit halvårsregnskab for 2025, der viser flotte resultater og et stigende afkast.
Stor efterspørgsel på boliger har bidraget til et godt afkast til Danicas kunder i første halvår af 2025, fortæller direktør Michael Nielsen.

Med en samlet ejendomsportefølje på knapt 39 mia. kroner, hvoraf ca. 6 mia. kroner er bundet i udviklingsprojekter og derfor endnu ikke bidrager til afkastet, fastholder Danica Ejendomme sin position som en af landets førende aktører inden for investeringer i bolig- og erhvervsejendomme.

Ifølge det netop offentliggjorte halvårsregnskab udgør afkastet for hele porteføljen i første halvår 3 % svarende til 1,1 mia. kroner, mens afkastet eksklusive udviklingsprojekterne ligger på 3,7 %.

Læs også

Panelet: 6 toplederes syn på ordentlighed

Selskabet oplyser, at afkastet bl.a. er drevet af stigende lejeindtægter, som især skyldes porteføljens historisk lave tomgang i alle ejendomssegmenterne, hvor især boligsegmentet fremhæves med en tomgang på 0,8 %.

Positivt billede over hele linjen

Ejendomsporteføljen indeholder knapt 3.000 boligenheder, primært beliggende i attraktive boligområder i de større byer, samt ca. 600.000 m2 erhvervsejendomme og ejerandele i 16 shoppingcentre.

Alle segmenter har bidraget til et godt og stabilt afkast, lyder det.

Bl.a. salget af ejerboliger på Sluseholmen i første halvår betegnes som ”meget tilfredsstillende”.

– Det går rigtig godt, og det går også bedre, end vi havde forventet. Det positive billede gælder over hele linjen fra erhvervs- og boligejendomme til vores shoppingcentre, som alle har leveret et stærkt og stabilt afkast, siger direktør Michael Nielsen, Danica Ejendomme.

Læs også

Danske Shoppingcentre sælger 137 nye lejligheder – når de står færdige

– Resultaterne kan tilskrives flere faktorer – naturligvis vores fokus på gode lejeboliger i områder, hvor folk ønsker at bo og blive boende, men der er også makroøkonomiske tendenser, der skubber i den positive retning. Danmark har en høj beskæftigelse, og det bidrager til stabile lejeindtægter både på bolig- og erhvervsmarkedet, uddyber han.

Læs også

Første boliger på vej: Vil omdanne industripark til boligområde med 1.100 boliger

Porteføljen af udviklingsprojekter har også i første halvår nået milepæle, hvor bl.a. anden etape af Postbyen er i sin afsluttende fase.

Desuden, oplyser selskabet, har salget af ejerboliger på Sluseholmen i første halvår været ”meget tilfredsstillende” og er især drevet af den store efterspørgsel efter ejerboliger i Storkøbenhavn.

Danica Ejendommes danske ejendomsportefølje tæller 110 ejendomme.

Relateret indhold