Oplev bæredygtighed i praksis med Saint-Gobain

En række datterselskaber fra den store producent giver indblik i hverdagens virkelige udfordringer.
Isover og flere andre Saint-Gobain selskaber inviterer interesserede til at kigge forbi standen på Building Green i Forum. Arkivfoto.
Isover og flere andre Saint-Gobain selskaber inviterer interesserede til at kigge forbi standen på Building Green i Forum. Arkivfoto.

En af verdens største byggevareproducent, Saint-Gobain, vil under Building Green vise, hvordan man i praksis gør moderne nybyggeri og bygningsrenovering bæredygtigt i alle faser. Sammen med fem andre Saint-Gobain-selskaber sættes der ‘grønt’ fokus på alt fra projektering over produktion, transport til byggepladsen og livet med bygningerne for at ende i genbrug.

På Saint-Gobains stand kan gæster blandt andet høre om, hvordan miljøvaredeklarationer anvendes i praksis, når en bygnings bæredygtighed bestemmes efter principperne i DGNB.

Besøgende på messen kan lære mere om, hvordan klima, miljø og arbejdsforhold kan tænkes ind i hver enkelt detalje i byggeriet med fokus på indeklima – herunder lyd, lys og luft – transport af byggevarer, arbejdsmiljø osv.

Mød eksperterne

Fagfolk fra hver af de seks Saint-Gobain-selskaber er på standen, og der er mulighed for, at professionelle og studerende kan drøfte deres projekter og ideer med dem. Saint-Gobain ønsker, at standgæster går oplyst og inspireret fra standen, så de selv kan arbejde videre med bæredygtige principper og produkter i byggeriet.

De seks danske Saint-Gobain-selskaber på fællesstanden er Ecophon, Glassolutions, Gyproc, Isover, Weber og Saint-Gobain Glass.

Relateret indhold