Den fondsejede entreprenørvirksomhed Christiansen & Essenbæk, der har specialiseret sig i blandt andet betonrenovering, muret byggeri og vandtætning, har pr. 1. marts overtaget virksomheden Dansk Fundering.
Overtagelsen er et strategisk skridt, der skal styrke Christiansen & Essenbæks eksisterende aktiviteter inden for fundering, der blev tilføjet som selvstændigt forretningsområde i koncernen i 2023.

Bæredygtighed i praksis: To virksomheder vil deles om én ESG-medarbejder
Siden har man oplevet en stigende vækst i efterspørgslen. Med tilføjelsen af Dansk Fundering forstærkes koncernens kapacitet og ydeevne, samtidig med, at fagligheden udvides.
Endnu bedre grundlag
Koncerndirektør i Christiansen & Essenbæk, Jon Buch, har længe haft et godt øje til Dansk Fundering, der har hovedkontor i Roskilde.

Fra ejerleder til adm. direktør: Skal styrke anlægsentreprenør i vækst
– Med deres stærke kompetencer inden for fundering styrker vi vores samlede ekspertise og skaber et endnu bedre grundlag for fremtidige projekter, siger han.
Større og stærkere
Dansk Fundering har mere end 25 ansatte, en årlig omsætning på ca. kr. 55 mio. og udfører projekter over hele Danmark. Direktør Kurt Jensen er positiv over, at virksomheden nu får større muskler at spille med – i hele landet:

– Med denne aftale sikrer vi, at vores medarbejdere og kompetencer bliver en del af en større og stærkere organisation. Christiansen & Essenbæk er den helt rette partner for os, da de deler vores værdier og har et stærkt fokus på kvalitet og samarbejde. Det er en fordel for både vores ansatte og kunder, at vi nu bliver en del af en virksomhed med en solid erfaring inden for entreprenørbranchen.
Åbner ny afdeling i Jylland
Christiansen & Essenbæk beskæftiger mere end 200 ansatte, har en årlig omsætning på ca. kr. 400 mio., og udfører projekter i hele Danmark. Hovedkontoret er beliggende i Glostrup.

Schmidt Hammer Lassen køber Rørbæk og Møller Arkitekter
I forbindelse med overtagelsen ekspanderer den voksende koncern geografisk med åbningen af en ny afdeling i jyske Hedensted. Dermed bliver både Christiansen & Essenbæk og Dansk Fundering landsdækkende aktører inden for både fundering og øvrige entreprenørkompetencer.