Odense Kommune har ansat Kresten Jensen som projektchef for moderniseringen af Odense Stadion.
Den 61-årige bygningskonstruktør og byggeleder kommer med erfaring fra udvidelsen af stadionet Monjasa Park i Fredericia foruden omdannelsen af en tidligere teknisk skole i Odense til 115 nye, moderne boliger.
Kresten Jensen har 38 års erfaring som ingeniør og byggeleder forud for opgaven med at modernisere stadion.
Stopper som adm. direktør i Carlsberg Byen
Odense Stadion bliver moderniseret for 210 millioner kroner, så det lever op til FIFA’s og Divisionsforeningens krav til et stadion i superligaen.
– Han har de helt rette kompetencer og relevant erfaring til arbejdet med at lukke hjørnerne og sikre koblingen til udvidelsen af VIP-faciliteterne – og dertil har Kresten Jensen et stribet hjerte, så det kan ikke passe bedre sammen, siger afdelingschef Martin Petersen fra By- og Kulturforvaltningen i Odense Kommune.
Skal spille kampe samtidig
Efter moderniseringen af Odense Stadion vil alle pladser være overdækket, antallet af boder tredoblet og tilskuerkapaciteten øget fra 15.300 til 16.800.
Hun bliver stadsarkitekt i Odense Kommune: ”Et fagligt kald”
Moderniseringen af stadionet skal ske samtidig med, at der spilles kampe på banen, hvilket øger kompleksiteten i opgaven.
Men Odense Sport & Events administrerende direktør Enrico Augustinus lægger vægt på, at Kresten Jensen netop har gennemført en sådan opgave med succes i Fredericia.
Nye problemer: Stadion i Aarhus forsinkes 4 måneder
– Kresten Jensen har gode erfaringer fra stadion i Fredericia, og vi har gennem årene haft et bredt samarbejde med Kresten, hvor han blandt andet stod i spidsen for opførelsen af Superliga-huset i Ådalen (OB’s træningsanlæg, red.), så vi glæder os utrolig meget til samarbejdet med ham, siger Enrico Augustinus.
