Nyt partnerskab skal styrke containerkapaciteten i Vestdanmark

Efter afslutningen af havneudvidelsen på Fredericia Havn er selskabet Fredericia Container Terminal A/S nu sat i drift. Selskabet skal imødekomme tendens, hvor rederier i stigende grad søger mod havne tæt på godsets slutdestination.
Den 23. oktober var der for første gang to containerskibe på samme tid ved den nye containerterminal på Fredericia Havn. Foto: Fredericia Shipping.

Efter afslutningen af havneudvidelsen på Fredericia Havn er selskabet Fredericia Container Terminal A/S nu sat i drift.

Selskabet er etableret med Fredericia Shipping som majoritetsaktionær med en ejerandel på 60 procent. Som minoritetsaktionær ejer det Mærsk-ejede APM Terminals 39 procent, mens det kommunalt ejede havneselskab ADP har den resterende ene procent.

Læs også

Ny containerterminal klar til brug: ”Fredericia Havn er et forbillede”

Formålet med selskabet er at drive og udvikle containerterminalerne i Fredericia og Taulov, der omfatter henholdsvis 150.000 kvadratmeter og 50.000 kvadratmeter containerareal.

Søger mod havne tæt på slutdestinationen

ADP har investeret et trecifret millionbeløb i havneudvidelsen på Fredericia Havn.

Ifølge adm. direktør i ADP, Rune D. Rasmussen sker det med henblik på at imødekomme en tendens, hvor rederier i stigende grad søger mod havne tæt på godsets slutdestination.

– Med vores investering i havneudvidelsen og sikring af kapacitet til den stigende containervækst, som har været konstant over de seneste år, er vi i endnu højere grad klar til at imødekomme den nuværende tendens: Rederierne søger mod havne, der ligger tæt på godsets slutdestination, siger Rune D. Rasmussen.

Læs også

Dansk tøjgigant udvider lagerfaciliteter ved Fredericia Havn

Han tilføjer, at ADP forventer yderligere investeringer i udviklingen af Fredericia Container Terminal A/S.

– Vi er meget stolte af, at APM Terminals ser de samme vækstmuligheder på Fredericia Havn, som vi gør. I tæt samarbejde med Fredericia Shipping har vi udviklet containeraktiviteten til det niveau, den har i dag, og vi er overbeviste om, at APM Terminals kan bidrage markant til den videre udvikling, siger Rune D. Rasmussen.

Relateret indhold