Ny type byhus på vej

KAB samarbejder med fire andre boligorganisationer om at skabe 'Generationernes byhus'.
Generationernes byhus bygger på tanken om at binde folk sammen i vandrette lag og samtidig få lagene til at have noget med hinanden at gøre. Illustration: KAB.
Generationernes byhus bygger på tanken om at binde folk sammen i vandrette lag og samtidig få lagene til at have noget med hinanden at gøre. Illustration: KAB.

Boligselskaber i Danmarks fire største byer går sammen om at udvikle en ny type byhus, hvor fællesskaber kombineres med en indsats for at skabe liv i gadeplan. Huset, der lyder navnet ‘Generationernes byhus’, er en idé om at skabe et hus med boliger til unge, familier og seniorer under samme tag og til en rimelig husleje. Et hus med fællesskaber på tværs, og hvor der i konstruktionen er tænkt på at understøtte bylivet i gadeplan. Det er en helt ny måde at bygge på, som har mange fordele, mener man hos KAB.

– Vi vil allerhelst bo sammen med ligesindede, men kan også få rigtig meget ud af at bo tæt sammen med andre. Og så er der rigtig god fornuft i fællesskabstanken, da opgaver, der løses i fællesskab, kan gøre boligen billigere, siger byggedirektør i KAB, Rolf Andersson.

Vi vil allerhelst bo sammen med ligesindede, men kan også få rigtig meget ud af at bo tæt sammen med andre. Og så er der rigtig god fornuft i fællesskabstanken, da opgaver, der løses i fællesskab, kan gøre boligen billigere.

Rolf Andersson Byggedirektør i KAB

I alle store byer

Den nye type byhus skal udvikles af et partnerskab bestående af seks almene boligorganisationer fra de store byer i Danmark: Boligforeningen Ringgården i Aarhus, Himmerland Boligforening i Aalborg, Civica i Odense, Boligforeningen 3B i København, Samvirkende Boligselskaber i København og Boligselskabet AKB i København – de to sidstnævnte administreres af KAB.

Udgangspunktet i ‘Generationernes byhus’ er, at man trives bedst, hvis de tætte naboer har samme livsmønster som en selv. Samtidig er mødet med andre dog også givende, og den sociale integration er vigtig for bylivet.

KAB har gjort den interessante erfaring, at bofællesskaber omkring en opgang, hvor man bor i forskudte niveauer, har vanskeligere kår end bofællesskaber omkring et stræde, hvor man bor i samme niveau. Det skyldes bl.a. at de uformelle møder bliver færre, da beboerne i stort omfang benytter elevatoren. Det nærmeste naboskabsniveau trives altså bedst vandret, og det er baggrunden for det nye byhus.

Resultatet af opfordring

– I det nye, almene byhus er der både fællesskab op igennem huset og på tværs. I stueetagen er der fælleslokaler, vaskeri, mikrobutikker m.m. Her kan alle husets beboere møde hinanden, samtidig med at huset åbnes op mod gaden og dermed understøtter livet i byrummet. Så kan der være ungdomsboliger på 1-2. sal, familieboliger på 3-4. sal, mens der i toppen er et seniorbofællesskab, siger Rolf Andersson.

Det var oprindeligt en opfordring fra Københavns Kommune om nye bofællesskaber for seniorer, der satte gang i udviklingen af det nye, almene byhus – eller ‘generationernes hus’, som det er blevet kaldt i pressen.

– Seniorbofællesskaber er en god boform, og KAB administrerer allerede seks af dem. Men de har en svaghed omkring generationsskiftet. Det kan være svært at rekruttere nye “yngre” seniorer, når der er ledige boliger, fordi de andre i mellemtiden er blevet noget ældre, siger Rolf Andersson.

I det nye byhus, vil der imidlertid hele tiden være beboere i alle aldre.

Parterne bag projektet har ambitioner om at udvikle et byggekoncept for ‘Generationernes byhus’ samt gennemføre 10-15 byggeprojekter inden for de næste fire år. De konkrete byggeprojekter skal udvikles i samarbejde med de respektive kommuner.

Relateret indhold