Mange års medvind på cykelstien er afløst af knaphed, stigende priser og usikre fremtidsudsigter. Byggebranchen er i den grad udfordret. Gulvvirksomheden Timberman har i samarbejde med Spar Nord banken kigget ind i de mange forhold, der til sammen har skabt den perfekte storm, som branchen er løbet ind i.
Udgangspunktet for analysen er de nyeste tal fra Danmarks Statistik. De opgør, at omkostningerne til materialer steg med 8,3 procent i 2021, mens arbejdsomkostningerne steg med 2,8 procent. Tilsammen blev det således 6,7 procent dyrere at opføre et nyt hus sidste år.
Og selv om det er voldsomt, så er der tale om prisstigninger som i virkeligheden er langt større, fordi statistikken er bagud på den aktuelle og meget hurtige udvikling, påpeger boligøkonom Bo Sandberg fra DI.
– Som leverandør til en boomende byggebranche holder vi nøje øje med ubalancen mellem efterspørgsel og udbud, som vi også i høj grad selv har mærket. Det har blandt andet ført til, at vi har måtte gå udenom projekter, som vi ellers ville byde ind på, fordi det bliver for svært at få varerne hjem til tiden, mens vi har måttet gå helt nye veje for at få vores varer hjem, hvilket også er med til at presse omkostningerne op, fortæller administrerende direktør i Timberman, Mogens Fisker og uddyber:
– Derfor har vi været i gang med at kortlægge og analysere prisudviklingen det seneste årti, og her kan vi se, at stigningerne i materialeomkostninger og de samlede byggeomkostninger sidste år slog alle rekorder. Det gælder endda også de markante prishop i 2006 og 2007.
Spar Nord: Derfor er det stukket af
Der er ifølge cheføkonom i Spar Nord, Jens Nyholm, flere årsager til den kraftige prisudvikling. En blanding af historiske økonomiske tilskud, pakker og lempelser, der har sat tryk på samfundsøkonomien. Oveni krydret med svigtende globale forsyningskæder, tømte lagerbeholdninger plus et forandret forbrugsmønster som følge af corona-nedlukninger:
– Ovenpå en historisk nedtur i andet kvartal af 2020 trådte regeringer og centralbanker til med stimuleringer gennem rentenedsættelser og massive obligationsopkøb, der sendte likviditet ud i det finansielle system i et hidtil uset omfang, fortæller Jens Nyholm.
– Samtidig har vi set finanspolitiske lempelser, en kraftig stigende beskæftigelse, stigende realløn og voksende formuer, hvilket yderligere har understøttet et stigende forbrug, forklarer han og peger også på den kortvarige nedlukning af Suezkanalen, der medførte en hurtig og kraftig kødannelse af containerskibe, varemangel og energipriser på himmelflugt har det skabt de perfekte rammer for kraftigt stigende priser.
– Og så har byggebranchen været særligt berørt som følge af nedlukninger, der har flyttet efterspørgslen væk fra det sociale forbrug over mod fysisk forbrug. Samtidig fik nedlukninger og hjemsendelser danskerne til at kigge sig om efter nye boliger, der sammen med historisk lave renter skabte et boom i byggesektoren, som mange ikke havde set for sig.
Krig i Ukraine sætter tryk på inflationen – rentestigninger sat på pause
Både materialeleverandøren og bankmanden tror ikke at der falder ro på markederne lige med det samme.
– Danskerne vil fortsat have en stærk købekraft, og meget tyder på, at energi- og råvarepriserne fortsat vil være høje. Vi forventer, at materialeomkostningerne forbliver på et højt niveau også i 2022, og for vores eget vedkommende fortsætter vi derfor med at slås med de udfordringer, vi har haft de seneste år, lyder det fra Mogens Fisker.
Ifølge Jens Nyholm pegede inflationspilene ved indgangen til 2022 i forskellige retninger – fortsat opad i første halvår og nedad i andet halvår.
Men krigen i Ukraine har endnu engang vendt billedet på hovedet og skabt ny usikkerhed, og med stigende energipriser som følge af den store forsyningsusikkerhed peger pilen igen mere ensidigt imod fortsat stigende inflation i de kommende måneder
– Ved årsskiftet var der forventninger til pengepolitiske normaliseringer, men aktuelt har vi en krig i Europa, og det er den helt store joker. På den korte til mellemlange bane er det sandsynligt, at energi- og råvarepriserne fortsætter opad som følge af usikkerhed, sanktioner og udfordrede forsyningskæder. Den usikkerhed omkring både aktiviteten i økonomien og stabiliteten på det finansielle marked vil få centralbanker til at gå mere forsigtigt til værks, siger Jens Nyholm og tilføjer:
Ifølge hans vurdering peger udviklingen i retningen af “stagflation”. En uheldig kombination af svagere vækst og stigende inflation, som de forskellige landes nationalbanker nu skal navigerer efter.
– Som følge af krigen forventer vi grundlæggende en stigende forsigtighed fra centralbankerne. De vil holde igen med pengepoliske stramninger for at mindske usikkerheder og opretholde både makroøkonomisk og finansiel stabilitet.
– På sigt vil regeringerne øge investeringerne i både grøn omstilling og militæret, og centralbankerne kan senere blive nødt til at gennemføre større stramninger for at hindre inflationen i at løbe løbsk.
