Nu kan der graves bag Vestergade

Kommunen har nu givet tilladelse til, at bygherren igen må grave på byggepladsen ved Vestergade/Møllegade.
Vestergade 69 i Aarhus har problemer i fundamentet for tiden. Foto: Emil Filtenborg.
Vestergade 69 i Aarhus har problemer i fundamentet for tiden. Foto: Emil Filtenborg.

Nu er der nyt i den sprækkede historie fra Aarhus. Snart vil der nemlig køre gravemaskiner på byggepladsen ved Vestergade/Møllegade.

For afdelingen for teknik og miljø har i dag givet bygherre tilladelse til at grave i området, så jorden på hele byggepladsen kommer i samme niveau – cirka halvanden meter under gadeniveauet for Vestergade. I dag ligger jorden på byggepladsen i varierende højder.

– Vi har nu modtaget dokumentation fra bygherren, der viser, at bygninger i området ikke skulle blive påvirket af gravearbejdet. Derfor har vi givet tilladelse, siger Ann Hamborg, afdelingschef i Teknik og Miljø.

Når bygherren sætter gang i gravearbejdet, er de forpligtede til at holde øje med, at Vestergade 69 ikke bliver påvirket af arbejdet. Derfor er der fortsat sensorer på bygningen.

Få et overblik over hele sagen her.

Relateret indhold