NREP forpligter sig på bæredygtig strøm til alle sine ejendomme

Når den danske ejendomsinvestor NREP bliver optaget i RE100 medfølger en række forpligtelser: 100 procent omstilling til bæredygtig elektricitet i bygninger i direkte drift inden 2020 - og i alle bygninger inden 2025.
Bæredygtig elektricitet understøtter FNs verdensmål nummer 7 om 'pålidelig, bæredygtig og moderne energi til en overkommelig pris', hvor et af delmålene er at øge andelen af vedvarende energi i det globale energimix væsentligt. Her er det tagsolceller på 'Upcycle Studios', bæredygtige rækkehuse i København, udviklet og ejet af NREP og AG Gruppen, der hjælper målet på vej. Foto: NREP.
Bæredygtig elektricitet understøtter FNs verdensmål nummer 7 om 'pålidelig, bæredygtig og moderne energi til en overkommelig pris', hvor et af delmålene er at øge andelen af vedvarende energi i det globale energimix væsentligt. Her er det tagsolceller på 'Upcycle Studios', bæredygtige rækkehuse i København, udviklet og ejet af NREP og AG Gruppen, der hjælper målet på vej. Foto: NREP.

NREP og CO2

  • I Danmark står NREP, sammen med Danmarks Grønne Investeringsfond, bag det hidtil største kommercielle anlæg med tagsolceller, i alt 144,000 kvadratmeter solpaneler, der producerer strøm til forsyningsnettet svarende til 1,300 husstande og med en CO2-besparelse på 2,000 tons om året.
  • I Finland er NREP, sammen med Qheat, ved at bygge verdens første geotermiske anlæg med lagringskapacitet. Det vil kunne reducere CO2-udledningen med 95 procent og forsyne store ejendomme med energi.
  • I Sverige har NREP, sammen med ÅF, analyseret energiforbruget i 13 store logistikbygninger. Analysen viser, at energiforbruget kan reduceres med 33 procent, hvilket for de 13 bygninger alene vil spare 1,000 tons CO2 om året.

Som den første ejendomsinvestor i Norden er danske NREP blevet inkluderet som medlem af RE100, en international koalition af ledende virksomheder, der alle stiler mod 100 procent bæredygtig elektricitet. Det er non-profit organisationerne CPD og The Climate Group, der står bag RE100.

– Næsten 30 procent af verdens energi-relaterede CO2 udledning kommer fra bygninger og byggeri, og to tredjedele af denne udledning kommer fra forbruget af elektricitet i bygninger. Derfor er det åbenlyst vigtigt for den grønne omstilling, at vi arbejder på at reducere disse udledninger. Vi sætter nu et mål om, at alle vores bygninger skal bruge 100 procent bæredygtig elektricitet, og vi ønsker at afprøve og vise nye veje mod en mere CO2-neutral fremtid, siger Claus Mathisen, administrerende direktør i NREP.

Forbruget af elektricitet i bygninger er stigende på verdensplan, ifølge det Internationale Energi Agentur (IEA). Det samlede elektricitetsforbrug i alle NREPs ejendomme er aktuelt 145,000 MWh om året, og med et samlet ejendomsareal på mere end 2,3 millioner kvadratmeter i de nordiske lande.

Med optagelsen tilslutter NREP sig ambitionen om at bekæmpe CO”-udledningen. Helt konkret vil de inden udgangen af 2020 sikre en grøn strømforsyning i alle deres bygningers direkte drift i Danmark, Sverige, Finland og Norge. Inden 2025 vil NREP sikre en 100 procent omstilling til grøn strøm i alle bygninger, inklusive de ejendomme, hvor brugere og lejere selv står for valg af strøm.

– Omstillingen til bæredygtig el i alle vores bygninger er et vigtigt skridt på vejen mod en fremtid, hvor al energi forbrugt i bygninger er bæredygtig. Opvarmning og nedkøling af bygninger alene med bæredygtig energi kræver fortsat innovation og nye partnerskaber. Det bliver en udfordring at nå dertil, men vi vil arbejde hårdt for omstillingen – til gavn for vores kunder og samfundet som helhed, siger Claus Mathisen.

Relateret indhold