Moe rykker op i europæisk top

Moe bliver en del af europæiske Artelia Group, der er en af de helt store spillere på det europæiske marked. Sammen med Artelia vil Moe skabe en ny stærk spiller på det nordiske marked.
Moe skal skal stadig hedde Moe, men har fundet fransk partner. - At blive del af Artelia Group er et strategisk vigtigt skridt for Moe. Med Artelia får vi mulighed for at positionere os langt stærkere både lokalt og internationalt, siger Moe's administrerende direktør Christian Listov-Saabye. Pressefoto.
Moe skal skal stadig hedde Moe, men har fundet fransk partner. - At blive del af Artelia Group er et strategisk vigtigt skridt for Moe. Med Artelia får vi mulighed for at positionere os langt stærkere både lokalt og internationalt, siger Moe's administrerende direktør Christian Listov-Saabye. Pressefoto.

Moe rykker nu op i ligaen med de helt store ingeniørrådgivere gennem et ægteskab med Artelia Group. Til sammen råder de to parter over knap 6000 medarbejdere. Moe bidrager med 900 medarbejdere, Artelia Group med 4900.

Fælles værdier

De to virksomheder har gennem 2019 arbejdet med en aftale om at gå sammen. Det har været vigtigt for Moe, at finde den helt rigtige partner, der med et internationalt udgangspunkt kan understøtte strategien om fortsat vækst og udvikling både i Danmark og i hele Norden, og hvor værdier og ejerskabsmodel passer sammen.

Også i den franske lejr er der stor tilfredshed.

– Vi ser utrolig meget frem til dette nye kapitel i vores historie. Sammen med Moe bliver vi blandt de største ingeniørfirmaer i Europa, og vi vil kunne tilbyde vores forstærkede kompetencer på et globalt marked i mere end 30 lande, siger administrerende direktør i Artelia Benoît Clocheret og føjer til:

– På vegne af Artelia byder jeg Moe og de mange dygtige medarbejdere velkommen i en stor europæisk ingeniørfamilie. Vi er people business, og medarbejderne er vores vigtigste ressource. Moe og Artelia har mange fælles værdier som høj faglighed, uafhængighed, åbne organisationskulturer og nærhed til kunderne. Sammen med Moe vil vi fortsætte udviklingen af virksomhederne og skabe spændende muligheder for medarbejderne og flere kompetencer til glæde for kunderne.

Spidskompetencer ud på et internationalt marked

De to firmaer har sammen lagt en strategi med fokus på Nordeuropa. Med Artelia i ryggen opnår Moe flere muskler til at fortsætte udviklingen af forretningen mod nye markeder og kan sælge sinespidskompetencer på et nyt, stort internationalt marked. Samtidig kommer Artelia ind med nye kompetencer på det danske marked. Moe’s topekspertiser inden for bæredygtig by-, bolig- og energiudvikling kan komme i spil internationalt.

– At blive del af Artelia Group er et strategisk vigtigt skridt for os. Med Artelia får vi mulighed for at positionere os langt stærkere både lokalt og internationalt. Vi bliver en del af en stor europæisk rådgiverfamilie med verdensklasse kompetencer inden for vand og miljø, og sammen vil vi stå stærkt til at løse de mange opgaver, den nødvendige omstilling til en bæredygtig samfundsudvikling forudsætter, siger administrerende direktør i Moe Christian Listov-Saabye og fortsætter:

– For medarbejderne bliver det en fantastisk mulighed for at arbejde på flere store og fagligt udfordrende projekter, og også karrieremæssigt få nye muligheder for at bringe vores spidskompetencer ud i hele verden. Jeg ser frem til at udfolde mulighederne for Moe og fortsætte vores vækst med nyt internationalt udviklingsperspektiv.

Udviklingsambitioner styrket i Norge og Sydøstasien

Ud over hovedkontoret i København og landsdækkende regionskontorer i Danmark, har Moe to datterselskaber beliggende i Norge og i Filippinerne. Strategien er, at udvide koncernens tilstedeværelse, ikke kun i Danmark med en markedsledende position, men også i de andre nordiske lande.

For Moe’s datterselskab i Norge betyder det nye set up lovende nye muligheder takket være Artelias internationale erfaring inden for transport, maritim teknik, vandkraft og vedvarende energi. Moe’s 90 ansatte på Filippinerne får nye muligheder for at fortsætte væksten i Sydøstasien, hvor datterselskabet PTS opererer, og hvor Artelia har 600 medarbejdere i Vietnam, Thailand, Cambodja, Singapore, Indonesien og Myanmar.

Ejerne af Moe bliver fremadrettet medejere i Artelia, der ligesom Moe er en 100 procent medarbejderejet virksomhed. Moe fortsætter i sin nuværende organisering med samme direktion, ledelse og medarbejdere. Navnet videreføres også.

Relateret indhold