Minister vil ikke acceptere social dumping – nyt tilsyn skal hindre uhumske boligforhold

Et bredt flertal i Folketinget har vedtaget to lovforslag, der giver myndighederne flere værktøjer i kampen mod social dumping.
Et nyt boligtilsyn fra Arbejdstilsynet være med til at dæmme op for, at ansatte på landets byggepladser, der lejer boliger af arbejdsgiveren, også bor ordentligt. Foto: Gettyimages.

Et bredt flertal i Folketinget har besluttet, at der fra den 1. juli 2025 skal være krav til bl.a. opvarmning, indeklima og rent drikkevand, når arbejdsgivere stiller boliger til rådighed for deres ansatte.

Og det skal et nyt boligtilsyn fra Arbejdstilsynet være med til at sikre.

– Vi vil ikke acceptere social dumping. Det er noget af det mest skadelige for det danske arbejdsmarked, og vi ser fortsat grimme eksempler på virksomheder, som på det groveste udnytter billig arbejdskraft, siger beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen.

Læs også

Flere byggefirmaer frygter social dumping – kan hurtigt ramme indtjeningen

I alt er to lovforslag vedtaget, hvor det ene stiller krav om, at der som udgangspunkt ikke må bo flere end to personer pr. beboelsesrum. Arbejdstilsynet kan fremover også lave et tilsyn og gribe ind, hvis ansatte er indkvarteret i kummerlige boliger.

Det andet forslag styrker indsatsen mod illegal arbejdskraft, og fra 1. januar 2025 skal ansatte vise gyldig legitimation for at bevise, at de opholder sig lovligt i Danmark, hvis Arbejdstilsynet eller Styrelsen for International Rekruttering og Integration beder om det på tilsyn.

Læs også

DI efter DR-afsløringer: Manglen på dansk arbejdskraft øger udfordringerne med ulovlig arbejdskraft

– Langt de fleste virksomheder i Danmark har gode forhold og orden i sagerne. Det skal ikke gå ud over det store flertal af virksomheder, fordi de konkurrerer mod nogle brodne kar, som snyder, siger beskæftigelsesministeren:

Læs også

Social dumping: Retter indsats mod styringsentreprenørerne

Hun tilføjer:

– Det er i alles interesse, at vi giver mulighed for at slå hårdt ned på dem, der udsætter deres medarbejdere for fare.

Relateret indhold