Midt i valgkampen: Panelets topledere udpeger branchens største udfordringer

Med det forestående folketingsvalg, der præger det meste af mediebilledet og debatten i såvel samfundet som erhvervslivet, retter Dagens Byggeri her blikket mod de rammevilkår, som er med til at forme bygge-, anlægs- og ejendomsbranchens udvikling.

I denne udgave af Panelet, som udgøres af en række markante brancheprofiler og topchefer, drøftes, hvilke politiske prioriteringer der bliver afgørende for industriens vækst, investeringer og konkurrenceevne.

Deltagerne peger bl.a. på behovet for klare og stabile rammer, hvis Danmark fortsat skal kunne sikre kvalitetsbyggeri og arbejdspladser samt den tillid og transparens, som et velfungerende demokrati bygger på.

Rammevilkår skal understøtte investeringer, innovation og sund konkurrence

Bygge- og anlægsbranchen spiller en central rolle for Danmarks vækst, grønne omstilling og udvikling af vores fælles infrastruktur.

Derfor er det afgørende, at rammevilkårene understøtter investeringer, innovation og en sund konkurrence, men også den tillid og transparens, som et velfungerende demokrati bygger på. Et stærkt marked kræver stabile og langsigtede vilkår.

Det mener Martin Lund Knudsen, der er strategisk rådgiver, Tailor Business Consulting, og tidl. topleder i byggebranchen:

– Beskatning og regulering bør indrettes, så kapital og virksomheder har incitament til at investere og udvikle, samtidig med at den grønne omstilling gennemføres i et tempo, der fastholder en sund konkurrenceevne.

Læs også

TBC Invest lander tocifret millionbeløb i årets resultat

Han påpeger, at det offentlige er en af branchens største kunder, og måden opgaver udbydes og fordeles på, påvirker derfor markedets struktur. Så når store kontrakter over tid samles hos få aktører, kan der opstå en selvforstærkende dynamik, hvor markedet volumener i praksis koncentreres omkring nogle få platforme:

– Eksempelvis kan en aktør med store volumener af offentlige kontrakter opnå en position, hvor adgang til disse projekter indirekte får værdi i andre samarbejder mellem entreprenører, rådgivere og arkitekter.

– Det behøver ikke være udtryk for noget forkert, men det illustrerer, hvordan markedsstrukturer kan påvirke konkurrencen og relationerne i branchen. Ikke mindst selskaberne imellem.

Læs også

Panelet: Topchefers syn på ledelse i en polariseret verden

Netop denne type stabilitet og skala er også en væsentlig forklaring på kapitalfondenes interesse for sektoren, forklarer han:

– Det er en naturlig markedsmekanisme, men den understreger behovet for at tænke i helheder, så offentlige investeringer ikke utilsigtet bidrager til yderligere koncentration.

– Bygge- og anlægsbranchen har samtidig et særligt ansvar for at understøtte demokratiske principper gennem åbenhed, gennemsigtighed og antikorruptive strukturer. Offentlige midler skal forvaltes på en måde, der sikrer fair konkurrence og bred deltagelse i markedet.

Martin Lund Knudsen understreger, at Danmark har brug for stærke, store virksomheder nationalt som internationalt. Men landet har i lige så høj grad brug for et bredt og dynamisk økosystem af mellemstore og specialiserede aktører, der kan vokse, udfordre og skabe innovation:

– Når vi designer rammerne med blik for både effektivitet, konkurrence og demokratisk robusthed, styrker vi ikke kun branchen, men også samfundet omkring den.

Afgørende afbureaukratisering er forsvundet fra debatten

Ifølge Thomas Hoff, der er VP Head of Public & Commercial Places Sweden, Afry, er bygge- og anlægsbranchen i høj grad nationalt forankret, og derfor handler styrkelsen af branchen mindre om eksport og mere om at tiltrække kapital og investeringer udefra.

– Det kræver, at vi styrker vores samlede konkurrenceevne, og den vej går ikke gennem mere bureaukrati og dokumentation. Tværtimod svækker det branchens position. Samtidig skal vi løfte værdien af vores produkter ved at øge værdien af vores virksomheder, blandt andet gennem mere innovation.

Han peger på, at EU har udskudt visse krav og tidsfrister, hvilket giver virksomhederne et vist råderum, og det er positivt. Men i Danmark er en tendens til at implementere lovgivning på et højere dokumentationsniveau end nødvendigt:

– Her er der et tydeligt skel mellem dem, der udformer reglerne, og dem, der skal levere og leve med dem i praksis. Der tales meget om afbureaukratisering – bl.a. i sidste valgkamp – men konkrete eksempler er svære at få øje på, siger han.

Læs også

Afrys nye landechef vil fortsætte markant vækst: ”Vi er robuste nok til at agere agilt på flere markeder samtidig”

– Tværtimod oplever branchen stigende krav til dokumentation både finansielt og inden for bæredygtighed. For store virksomheder påvirker det konkurrenceevnen; for små og mellemstore virksomheder kan det være direkte hæmmende, fordi en uforholdsmæssig stor del af ressourcerne går til administration frem for forretning.

– Risikoen er en øget konsolidering, hvor større virksomheder lettere kan absorbere kravene, mens det bliver markant sværere at drive og opbygge mindre virksomheder.

Og det er problematisk, mener Thomas Hoff, fordi innovation ofte udspringer af de små og agile virksomheder.

Så når rammevilkårene presser dem ud, mister branchen og landet samtidig en væsentlig kilde til udvikling. Samtidig ses flere opkøb, fordi mange mindre virksomheder vurderer, at det bliver stadig sværere at operere selvstændigt, vurderer han:

– Større virksomheder kan have lettere ved at håndtere reguleringen, men færre aktører i markedet reducerer konkurrencen og øger risikoen for monopollignende strukturer. Organisationer som DI og FRI arbejder på at reducere bureaukratiet, men opgaven er kompleks.

Læs også

Panelet: Topledere om vigtigheden af autencitet og originalitet i virksomhederne

– Samtidig fylder konkurrenceevne overraskende lidt i den politiske debat og i den nuværende valgkamp. Fokus har i højere grad været på pensioner, skat og fødevarepriser, mens de strukturelle rammevilkår for virksomhederne er gledet i baggrunden. Og det er trods rapporter og analyser, der tydeligt peger på udfordringerne.

Thomas Hoff påpeger, at i en verden, hvor globaliseringen i stigende grad rulles tilbage, bliver det endnu vigtigere at kunne opbygge stærke, lokale værdikæder. Og det kræver rammevilkår, der gør det attraktivt at starte, drive og skalere virksomheder. For hvis det bliver for komplekst og bureaukratisk, hæmmer det vækst og gør det vanskeligere at udvikle nye virksomheder, og det er noget Danmark allerede kæmper med, siger han:

– Netop derfor er der også et stort potentiale i at styrke de politiske rammevilkår. Når virksomheder og kunder i stigende grad orienterer sig mod lokale og regionale værdikæder, bliver politiske beslutninger endnu mere afgørende for, om branchen kan udnytte det potentiale.

Ingen klar vision for, hvordan vi fremtidssikrer landet

Valgkampen rummer kun i begrænset omfang en reel debat om klimasikring, som har betydning for samfundets og erhvervslivets udvikling.

Det mener Kristina Jordt Adsersen, der adm. direktør i Link Arkitektur Danmark og koncerndirektør for arkitektur i Multiconsult Group.

Enkelte temaer som drikkevand og landbrug dukker op, men de langsigtede perspektiver for Danmarks økonomi, investeringer og fysiske værdier fylder meget lidt. I stedet dominerer klassiske emner som boligpolitik, skatter og fordelingsspørgsmål – uden en tydelig vision for, hvordan landet fremtidssikres på den lange bane, mener hun:

– Danmark nyder i dag godt af at være et stabilt og trygt sted at investere. Netop den forudsigelighed og høje grad af regulering har været med til at tiltrække både nationale og internationale investeringer i byggeri og infrastruktur.

Læs også

CEO i Link Arkitektur bliver koncerndirektør for 650 arkitekter

– Men hvis den position skal fastholdes, kræver det, at vi også tager klimatilpasning alvorligt. De beslutninger, der træffes – eller ikke træffes – i dag, vil i høj grad påvirke værdien af de investeringer, der foretages i de kommende årtier.

– Der ligger i sidste ende politiske prioriteringer bag. Skal vi eksempelvis først investere massivt i kystsikring omkring de større byer, eller også beskytte de områder, hvor der ikke ligger kritisk infrastruktur? Sådanne valg har både økonomiske og samfundsmæssige konsekvenser. I dag bliver klimasikring ganske vist nævnt i den politiske debat, men ofte på et niveau, der er for overordnet til, at virksomheder kan navigere strategisk efter det.

Derudover, påpeger Kristina Jordt Adsersen, har bygge- og anlægsbranchen ift. den grønne omstilling generelt vist, at den kan rykke sig markant – også uden klare politiske signaler. Mange af de tiltag, der i dag er blevet en naturlig del af projekteringen og dokumentationen, ville for blot fem år siden have været usædvanlige, mener hun:

– Men nu forventes virksomhederne fortsat at handle og tilpasse sig nye krav dog uden en tydelig retning for, hvor regulering og politiske prioriteringer bevæger sig hen på længere sigt. Det skaber usikkerhed i organisationerne og gør det vanskeligere at træffe strategiske beslutninger om investeringer, kompetenceopbygning og innovation.

Læs også

Panelet: Topchefernes bud på den grønne omstillings fremtid

Kristina Jordt Adsersen understreger, at mange virksomheder allerede har investeret betydeligt i at udvikle nye metoder, kompetencer og løsninger. Men når den politiske debat bliver uklar eller fraværende, kan det være svært at vurdere, hvor tungt området vil veje fremover – både i forhold til kundernes efterspørgsel og i forhold til internationale markeder.

Branchen kan godt sætte retning selv, men det er vanskeligt fuldt ud at afstemme strategien uden en tydelig politisk dagsorden, fastslår hun:

– Samtidig bliver klimadagsordenen ofte placeret i en ideologisk ramme, hvor den primært fremstår som et projekt på den yderste venstrefløj og som en økonomisk byrde. Hvis man i højere grad talte om grøn omstilling som en del af Danmarks fremtidige forretningsmodel, kunne debatten måske få bredere politisk opbakning.

– For bygge- og anlægsbranchen handler klima ikke kun om CO2-reduktion. Det handler i lige så høj grad om at sikre de betydelige ejendoms- og byværdier, som udgør en central del af Danmarks økonomi. Hvis debatten om klimatilpasningen udebliver, risikerer vi på længere sigt, at investeringer i byggeri og infrastruktur mister værdi. Det er et perspektiv, der burde fylde langt mere i den politiske samtale.

Der bør være bedre balance mellem hensyn og fremdrift

Anders Medin Feldbæk, der er direktør i Züblin, starter med at fastslå, at udgangspunktet for dansk byggeri er stærkt. Kommunerne har i tæt samspil med hele værdikæden i bygge- og ejendomsbranchen bidraget til en høj bygningsstandard og markant arkitektonisk kvalitet. Det er værd at anerkende, understreger han, men:

– Samtidig vokser bureaukratiet. Den samlede dokumentationsbyrde i byggeriet er i dag omfattende, og nye regler lægges ofte oven på eksisterende systemer uden at erstatte dem. Planprocesser er blevet mere komplekse, og ordninger som den nye statikerordning, der skulle gøre tingene enklere, har i praksis vist sig både tunge og administrativt krævende.

– Konsekvensen mærkes i hele branchen. Lange byggesagsbehandlingstider både for lokalplaner og ibrugtagningstilladelser forsinker projekter, øger omkostningerne og reducerer antallet af boliger.

– Der er naturligvis gode grunde til regulering. Hensyn til biodiversitet, miljø og bykvalitet er afgørende. Men i praksis ser vi også eksempler på, at meget små forhold kan forsinke store projekter, som ellers tjener klare samfundsinteresser. I et velfungerende samfund burde der være bedre balance mellem hensyn og fremdrift.

Læs også

Züblin-ejer slår rekord og fastholder dansk strategi

Ifølge Anders Medin Feldbæk opstår et centralt problem allerede i lokalplanprocessen, hvor projekter ofte fastlåses i detaljer på et tidspunkt, hvor mange forhold endnu er uafklarede:

– Selv de mest erfarne bygherrer, arkitekter og rådgivere kan ikke forudse alle aspekter så tidligt. Når fleksibiliteten forsvinder, risikerer projekterne at ende i løsninger, som hverken kommuner eller udviklere senere finder optimale.

Han medgiver, at intentionen er at sikre kvalitet, men når reguleringen bliver for rigid, kan resultatet blive det modsatte med mindre innovation, langsommere processer og dårligere løsninger.

Erfaringen fra GDPR viser dog, at nye krav kan implementeres, så de fungerer i praksis, påpeger han:

– Derfor er spørgsmålet ikke, om der skal være krav og dokumentation, men hvordan de udformes. Som overborgmester Sisse Marie Welling også fremhævede på årets MIPIM, er der behov for at gøre planprocesser og regulering mindre bureaukratiske.

Læs også

Ensretning svækker branchens indflydelse på fremtiden

Anders Medin Feldbæk fastslår, at hvis ikke udviklingen vendes, risikerer konkurrenceevnen at blive svækket, ligesom investorer vil søge mod markeder med større forudsigelighed, og samtidig vil det blive vanskeligere at finde den arbejdskraft, der skal håndtere en stadig voksende dokumentationsbyrde:

– Afbureaukratisering bør derfor stå langt højere på den politiske dagsorden. I dag er der ganske enkelt for mange unødige benspænd i vejen for at udvikle de byer og boliger, som Danmark har brug for.