Kend dine leverandører og aflæg byggepladsen et besøg.
Det er et par af de råd, som Dansk Byggeri og SMV Danmark kommer med i kølvandet på DR’s dokumentar “Afsløret: Slaverne i byggebranchen”, som blev vist mandag aften på DR1.
I dokumentaren fremgår det, hvordan menneskehandel finder sted inden for byggebranchen, hvor rumænske arbejdere bliver lokket til Danmark og lovet arbejde under ordnede forhold, men hvor virkeligheden er en hel anden: Overarbejde, underbetaling og kummerlige forhold.
Ekstremt eksempel
Hos SMV Danmark, der organiserer arbejdsgiverne blandt de mindre og mellemstore entreprenører, tager man skarpt afstand fra menneskehandel og tvangsarbejde.
Men ifølge vicedirektør Jakob Brandt er eksemplet fra DR-dokumentaren dog ikke en generel tendens, som han oplever i byggebranchen.
– Det er ikke noget, vores medlemmer indberetter som et problem. Det, jeg hører mest om, er, når østeuropæisk arbejdskraft ikke overholder danske regler og lovgivning. Det skal dog siges, at vi tager afstand fra arbejdsgivere, der kan finde på at benytte denne her form for arbejdskraft. For DR’s eksempel er helt ekstremt og fuldstændig uacceptabelt, siger Jakob Brandt, vicedirektør i SMV Danmark til Dagens Byggeri.
Rumænerhistorien står ikke alene
Selv om udenlandske arbjedere, der lever under horible vilkår i Danmark, ikke er noget, vicedirektøren hører om, finder det stadig sted. Senest er der mistanke om lignende historie i Seden ved Odense, hvor har fyns. dk fornylig har afsløret, hvordan polske arbejdere har boet i en nedlagt fabriksbygning klods op af et lager proppet med farlige kemikalier.
Årslev Entreprenørforretning ApS, som står bag indkvarteringen af polakkerne, har ikke ønsket at udtale sig til fyns.dk. Direktør og eneejer Pia Bolander har heller ikke været til at komme i nærheden af.
En myndighedsindsats
Hos 3F ligger man ikke inde med løsningen.
Gruppeformand i byggegruppen Kim Lind Larsen efterspørger dog en indsats fra myndighederne.
– Det er ærgerligt, men folks grove udnyttelse af andre mennesker, kan man ikke skrive i en overenskomst. Det er en myndighedsindsats, siger han, men kommer også med en opfordring.
– Folk – både på kollegaer på byggerierne og private generelt – bliver nødt til at henvende sig i fagforeningen eller til politiet, hvis man opdager mennesker, som ligger og sover i trappeopgange, kældre og skurvogne lige i nærheden af byggepladsen. Det er den eneste måde, vi kan komme det til livs på. Det skal simpelthen gøres for besværligt at udnytte mennesker, siger han.
Flere regler, nej tak
Hos SMV Danmark er vicedirektøren glad for fagbevægelsens kamp mod menneskehandel. Han siger blandt andet, at den indsats sikrer, at markedet opretholder en sund konkurrence. Men han har heller ikke nogen konkret løsning på problemet. Han understreger dog, at kontrol og flere regler er ikke løsningen.
– Der findes leverandører, som får det til at se ud som om, tingene er i orden, men hvor det er råddent inde bag facaden. Det er rigtig svært at se, og derfor mener vi ikke, man skal kunne stilles til ansvar for sine underleverandørers færden, siger Jakob Brandt.
Er tilbuddet for godt?
Det, som bør være arbejdsgiverens ansvar, er at kigge tilbuddet på arbejdskraften igennem, så man undgår at tage del i menneskehandel eller er med til at skabe konkurrenceforvridende vilkår, mener han.
– Det, man kan stille spørgsmål ved som køber af især udenlandsk arbejdskraft, er, om tilbuddet er for godt til at være sandt. Der har man som køber et ansvar for at bruge sin sunde fornuft, og så er det op til myndighederne at vurdere sagen, lyder det fra vicedirektøren.
