AFU
- Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede betyder, at danske virksomheder skal betale udstationerede lønmodtagere løn efter arbejde i Danmark, hvis de ikke har fået løn fra deres udenlandske arbejdsgiver.
- AFU kan dække lønnen, hvis:
- – lønmodtagerens arbejde er dækket af en kollektiv overenskomst
- – lønnen er fastlagt ved en fagretlig behandling i Arbejdsretten
- – den udenlandske arbejdsgiver er registreret som virksomhed i et EU/EØS-land
- – lønmodtageren forgæves har forsøgt at få udbetalt lønnen fra den udenlandske arbejdsgiver efter den fagretlige behandling
- – den manglende løn ikke er forældet, hvilket som udgangspunkt sker efter 5 år
– Først tager de vores arbejde ved at underbyde os – og nu skal vi tilmed betale deres medarbejderes løn.
Sådan lyder budskabet – ifølge direktør Morten Frihagen fra Dansk Håndværk – fra en af de håndværksmestre, som i disse dage modtager den første af de regninger, der tvinger dem til at betale den løn, som udenlandske selskaber har snydt deres medarbejdere for.
Reaktionen kommer efter, at danske firmaer netop har fået første af en stribe opkrævninger, der skal gå til den såkaldte AFU-fond. Pengene skal bruges til løn i udenlandske virksomheder, der er løbet fra lønnen til deres udenlandske ansatte, eksempelvis efter at de har vundet en byggeopgave ved at underbyde deres danske konkurrenter.
Den nemme løsning
– I stedet for at stramme kravene til garantistillelse i virksomheder, der ikke driver et selskab i Danmark, hanke op i RUT-registreringen og stille større sikkerhedskrav fra de byggevirksomheder, der ønsker at bruge den type udenlandske underleverandører, har politikerne valgt den nemme løsning – send regningen til de lovlydige, så kan de og deres medarbejdere betale for at have mistet opgaven og arbejdet, siger Morten Frihagen.
I maj var Dansk Håndværk og Byggefagenes Samvirke sammen i deputation til Folketingets Beskæftigelsesudvalg for at prøve at overtale politikerne til at droppe lovforslaget. Men det var altså forgæves.
– Det er alle virksomheder i Danmark, både i og uden for byggesektoren, der skal betale til fonden. Det er ikke de store beløb – i år ni kroner pr. medarbejder og næste år 7,20 kroner pr. medarbejder. Det er ikke beløbets størrelse, men det principielle i at skulle betale for andres lovovertrædelser, som krænker retsfølelsen, siger Morten Frihagen til Dagens Byggeri.
Penge til administration
For at administrere den nye ordning skal der ifølge Morten Frighagen etableres et sekretariat, der kan tage sig af sagerne.
– Det er altså et lille beløb at sætte så stort et system op for. Det er ATP, der står for opkrævningen, og derved er der en risiko for, at mange af pengene forsvinder til administration. Det er et krav fra EU, at vi skal håndtere udfordringerne i forhold til udstationerede virksomheder og deres medarbejdere. Dansk Arbejdsgiverforening er så ikke mindst med DI i ryggen kommet med dette forslag, der viser, at de store virksomheder ikke har samme interesser som de små. Der kan være en formodning om, at det reelt er en undvigelsesmanøvre fra de store virksomheder for at undgå, at der indføres kædeansvar, siger Morten Frihagen.
