Løkke vil fjerne tvivl om BoligJobordning

Venstre prioriterer håndværkerfradraget højt i forhandlingerne om en vækstplan.
Tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen slog ved Dansk Byggeris årsmøde fast, at det er et meget højt prioriteret ønske hos Venstre ved de kommende forhandlinger om en vækstplan, at BoligJobordningen - håndværkerfradraget - først og fremmest bevares og gerne forhøjes. Foto: Pressefoto/Folketinget

Tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen slog ved Dansk Byggeris årsmøde fast, at det er et meget højt prioriteret ønske hos Venstre ved de kommende forhandlinger om en vækstplan, at BoligJobordningen – håndværkerfradraget – først og fremmest bevares og gerne forhøjes:

– Regeringen afskaffede BoligJobordningen sammen med Enhedslisten, men vi fik den tilbage igen ved sidste års vækstpakke. Ordningen løber ud ved årsskiftet, med mindre der sker noget, og der SKAL ske noget, for det har været en kæmpe succes. Derfor er det et markant ønske at sikre ordningen, siger Lars Løkke Rasmussen til Dagens Byggeri.

Fortvivlende

Han slår samtidig fast, at Venstre ved det seneste valg havde en forbedret BoligJobordning på programmet, men at det lige nu er her er det vigtigste at sikre, at ordningen ikke løber ud:

– Det var fortvivlende i foråret 2013 at opleve, at der var nogle måneder, hvor alt gik i stå, fordi det, der havde været en succesfuld ordning, blev fjernet af regeringen. Senere blev den i forbindelse med vækstpakken genopfundet med tilbagevirkende kraft. Den situation skal ikke opstå igen, men er der mulighed for at gøre ordningen bedre, ser vi gerne det, slutter Lars Løkke Rasmussen.

Relateret indhold