Seks til otte atomkraftværker skal over de næste 10 år stå klar til brug i Danmark.
Det mener Alex Vanopslagh og Steffen Frølund fra Liberal Alliance ifølge en artikel i Berlingske.
– Vi er ikke modstandere af vind eller sol – det er billige energiformer. Men de er ustabile og gør os afhængige af andre, siger formanden for Liberal Alliance i artiklen.
Partiet ønsker at gøre op med den energipolitik, den danske regering har ført siden 80’erne, hvor der har været et totalt forbud mod atomkraft.
Atomkraft er ikke længere en utænkelig energikilde i Danmark, men er byggeriet klar?
Derfor vil de over et årti bruge 120 milliarder kroner på små modulære reaktorer (SMR). Logikken er, at det er for dumt at lade værre, og endnu dummere kun at satse på vedvarende energi.
– De seneste år har alt for tydeligt vist, at energiforsyning og billig, grøn og rigelig energi er altafgørende for både frihed og velstand. Lige nu har vi ingen af delene. Det vil Liberal Alliance gøre op med, skriver Alex Vanopslagh på sin LinkedIn og fortsætter:
– Derfor lancerer vi nu et fundamentalt opgør med en energipolitik, der i årtier har været følelsesbåren og vejrafhængig. Vi skal satse på det, der faktisk virker, og derfor ruller vi nu to helt centrale løfter ud: En massiv udbygning af atomkraft og en permanent sænkning af elafgiften.
Energioprør i milliardklassen
Liberal Alliancen holdning til atomkraft har været velkendt i flere år. Under sidste valgkamp var partiet også verbal om sin støtte til kernekraft.
Forskellen er nu, at de har en mere konkret og opsigtvækkende plan for, hvordan atomkraften skal finansieres.
– Finansieringen finder vi ved at skrotte regeringens bureaukratiske mareridt af en plan om at nedsætte fødevaremomsen fra 2028, skriver Alex Vanopslagh i opslaget.
Energiø Bornholm kan koste over 130 milliarder: ”Tyskland tager den store regning”
Energiø Bornholm, brintrøret i Jylland op havvindudbuddet skal alt sammen droppes. Dermed finder de to liberale politikere 120 mia. kroner.
– Ændrer vi kurs på bare de tre projekter, så frigør det mere end penge nok til at opføre meget store mængder stabil grøn atomkraft, skriver Steffen Frølund på LinkedIn.
Derudover skal private hænder også med ind i projektet med finansiering. Og så skal elafgiften sænkes.
Optimistisk læsning af rapport
I starten af februar kom Energistyrelsen med en rapport om fremtiden for SMR-teknologi i Danmark.
Her blev det for nogle aktører – som Dansk Erhverv – klart, at atomkraft har meget svære betingelser i dansk energipolitik.
Men for Liberal Alliancen er rapporten netop et bevis på, at der faktisk er en fremtid for SMR i Danmark, som kan betale sig.
Atomkraft i Danmark kan betale sig i 2050 – hvis man er optimist
– Energistyrelsen har lige udgivet en bestilt rapport, som kortlægger priserne for SMR, og under det middelrette prisskøn svarer det til 6-8 reaktorer købt helt, skriver Steffen Frølund i opslaget og fortsætter:
– Samme analyse peger på samfundsøkonomisk overskud ved 2040 før atomkraft i Danmark.
Ifølge rapporten er det kun i det optimistisk fremtidsscenarie, at der er overskud i 2040, hvor reaktorerne også kan bruges til fjernvarme.
