Lejlighedspriserne er eksploderet i København det seneste år

Den gennemsnitlige salgspris for ejerlejligheder i Københavns Kommune er steget 20 pct. det seneste år.
Lejlighedskøberne i Københavns Kommune betaler nu i gennemsnit 66.226 kroner pr. m2. Foto: Boligsiden.

Lejlighedspriserne i hovedstaden er steget kraftigt det seneste år. Det viser nye tal fra Boligsidens Markedsindeks.

I Københavns Kommune er salgspriserne for lejligheder steget hele 20 pct. siden oktober 2024, ligesom salgspriserne for lejligheder i Frederiksberg Kommune er steget 19 pct. det seneste år.

Dermed betaler lejlighedskøberne i Københavns Kommune nu i gennemsnit 66.226 kroner pr. m2, og på Frederiksberg lyder tallet på 73.036 kroner pr. m2.

Læs også

”Nogle af de kraftigste fald i boligudbuddet”

Udviklingen svarer til, at en gennemsnitlig lejlighed i København på 80 kvadratmeter nu koster 900.000 kroner mere end på samme tidspunkt sidste år.

– Det er en meget kraftig og sjælden stigning i lejlighedspriserne, som vi ser i København, siger Birgit Daetz, kommunikationsdirektør og boligøkonom hos Boligsiden, og fortsætter:

– Det er en stigning, som har rod i et rekordlavt udbud kombineret med en høj handelsaktivitet, for det går stadig stærkt med handlerne på det københavnske lejlighedsmarked.

Læs også

Nye tal: Der er købt boliger for 230 milliarder i år

Også i Aarhus er lejlighedspriserne steget betragteligt det seneste år, nemlig med 9 pct. Dermed betaler lejlighedskøberne i Aarhus Kommune i gennemsnit 41.429 kroner pr. m2.

På landsplan er den gennemsnitlige salgspris for ejerlejligheder steget med 14 pct. det seneste år, og prisen ligger i oktober 2025 på 41.208 kroner pr. m2.

Udvikling i lejlighedspriserne

KommuneGns. salgspris okt. 2025 (kroner pr. m2)Ændring seneste månedÆndring seneste år
København66.2261,7%20,5%
Frederiksberg73.0364,0%19,1%
Aarhus41.4290,8%9,1%
Odense24.915-0,7%5,3%
Aalborg21.4602,7%-3,4%
Kilde: Boligsidens Markedsindeks

Relateret indhold