Risikoen, for at København bliver oversvømmet i forbindelse med en stormflod, er større end hidtil antaget, viser en ny vurdering, som Københavns Kommune har fået foretaget. Vurderingen viser samtidig, at risikoen for oversvømmelser fra syd er langt større end oversvømmelser fra nord, og at der allerede nu er brug for at tage hul på arbejdet med at sikre byen mod de sydlige stormfloder. Vurderingerne er baseret på en gennemgang af store stormflodshændelser gennem de seneste 1000 år – normalt vurderer man risikoen for stormflod på baggrund af målinger fra de seneste 100 år. Regeringens nye Kystanalyse bekræfter, at København bliver særdeles udsat for oversvømmelser i forbindelse med havvandsstigninger og stormflod. Det oplyser Københavns Kommune i en pressemeddelelse.
Toppen af isbjerget
– Klimaforandringerne er allerede nu en realitet, og vi har desværre endnu kun set toppen af isbjerget. Selvom vi lykkedes med at nedbringe udledningen af CO2, så vil det samtidig være nødvendigt at beskytte København mod højere havvandstand og mere ekstremt vejr. Vi har haft størst fokus på at sikre byen mod skybrud, da risikoen herfor har været vurderet til at være størst. Men med vores nye viden må vi sætte fart på arbejdet med at beskytte byen mod havvandsstigning og stormflod, siger teknik- og miljøborgmester Morten Kabell (EL).
Vi har haft størst fokus på at sikre byen mod skybrud, da risikoen herfor har været vurderet til at være størst. Men med vores nye viden må vi sætte fart på arbejdet med at beskytte byen mod havvandsstigning og stormflod.
Morten Kabell Teknik- og miljøborgmester, Københavns Kommune
Teknik- og Miljøudvalget skal tage stilling til forslaget om en stormflodsplan på sit møde 3. oktober. Den overordnede stormflodsplan skal ligge klar i midten af 2017 og herefter konkretiseres yderligere frem mod 2019. Planen skal fastlægge, hvordan byen skal sikres mod stormflod ved hjælp af diger og sluser samt højden på disse. Dette skal ske i dialog med omegnskommunerne, da sikringen mod oversvømmelser fra havet kræver en koordineret indsats. Arbejdet med at sikre hovedstaden mod stormfloder fra syd skal herefter sættes i gang hurtigst muligt, mens sikringen af stormflod fra nord skal stå klar i 2040.
Dialog med staten
Sideløbende med udarbejdelsen af stormflodsplanen er det nødvendigt at kommunen indleder en dialog med staten, da den nuværende lovgivning giver udfordringer med kystsikringen, ikke mindst i en storby som København. Kystbeskyttelsesloven siger nemlig, at det er de grundejere, der vil blive berørt af oversvømmelserne, der skal finansiere kystsikringen. Kystbeskyttelsesloven har aldrig været anvendt i en storby som København. Der er behov for at se nærmere på, om København vil kunne fordele udgifterne på en fair måde til alle dem, der kan nyde godt af en sikring af byen mod stormflod. I en storby kan der inden for små områder være meget store værdier, der skal beskyttes.
Den nye vurdering af risikoen for stormflod viser, at store dele af Amager, Sydhavn og indre by er i risiko for at blive oversvømmet og skade bygningers kældre samt el- og varmeanlæg. Men også vigtig infrastruktur som Metro, togtrafikken, broer og veje risikerer at blive ramt af omfattende ødelæggelser og sat ud af drift i længere tid på grund af vandmasserne.
Da København i disse år har mange udgravninger i forbindelse med bygge- og anlægsopgaver, vil kommunen samtidig se på muligheden for, at denne jord kan bruges til at bygge diger og dæmninger i forbindelse med kystbeskyttelsen.
