Johannes Fog henter ny direktør

Trælast- og byggemarkedskæden har fået ny økonomidirektør.
- Jeg ser frem til at bidrage med mine erfaringer og være med til at understøtte den fortsatte udvikling mod et større og stærkere Fog, siger Johannes Fogs nye økonomidirektør, Tom Stengade.

Trælast- og byggemarkedskæden Johannes Fog har fået ny økonomidirektør.

Fremover skal Tom Stengade udfylde rollen. Han kommer fra en stilling som økonomidirektør hos klæbemiddelfirmaet Bostik / LIP Nordics, hvor han har været de seneste tre år.

Læs også

Ny økonomichef hos ABC Rådgivende Ingeniører

– Fog har et stærkt brand og en helt særlig kultur, som jeg glæder mig til at blive en del af. Det er en traditionsrig virksomhed med lokal forankring og en stor og loyal kundekreds, siger Tom Stengade og fortsætter:

– Jeg ser frem til at bidrage med mine erfaringer og være med til at understøtte den fortsatte udvikling mod et større og stærkere Fog.

Giver et stærkt udgangspunkt

For adm. direktør Karsten Østergaard Larsen er ansættelsen af Tom Stengade en vigtig brik i den fortsatte udvikling af Johannes Fog.

– Med Tom får vi en profil, der matcher vores ambitioner om at videreudvikle Fog. Hans erfaring og blik for både drift og strategi vil give os et stærkt udgangspunkt for at fortsætte vores udvikling med afsæt i de værdier, vi bygger vores virksomhed på.

Tom Stengade afløser Mads Hvelplund, der har varetaget stillingen gennem de seneste syv år.

Læs også

Stark hyrer ny trælastdirektør på Fyn

– Mads har gennem syv år spillet en vigtig rolle i Fog, siger Karsten Østergaard Larsen og fortsætter:

– Han har været med til at sikre stabilitet og retning i en periode med store forandringer – og jeg vil gerne takke ham for hans stærke faglighed, store engagement og for den måde, han har bidraget til fællesskabet hos Fog.

Johannes Fog blev sidste år en del af XL-Byg, hvorfor de fysiske forretninger nu hedder XL-Byg Fog.

Relateret indhold