Ingeniør i vækst mander op med flere kommercielle kræfter

Bang & Beenfeldt henter ny kommerciel chef og en ny markedschef ind for at understøtte den fortsatte efterspørgsel på rådgivning om renovering af den eksisterende bygningsmasse i København.
Karina Bertram (tv.) og Thomas Søgaard Jørgensen.
Karina Bertram (tv.) og Thomas Søgaard Jørgensen.

Bang & Beenfeldt blev etableret i 1974, men særligt de seneste tre år er er de rådgivende ingeniører på Christianshavn, Bang & Beenfeldt, væksten og gået fra 25 til 70 medarbejdere. Nu henter virksomheden flere kommercielle kræfter ind i form af Karina Bertram, der er tiltrådt som kommerciel chef, og Thomas Søgaard Jørgensen, der tiltræder som markedschef.

Karina Bertram kommer med en baggrund i ejendomsadministration og finansielle institutioner, mens Thomas Søgaard Jørgensen har erfaring fra lignende rådgivervirksomheder.

Læs også: Tidl. topdirektør i MT Højgaard skifter til Nordstern

Adm. direktør Jeppe Blohm Nielsen fortæller, at nyansættelsen af begge profiler er en naturlig udvikling for ingeniørvirksomheden:

– Vi har i al beskedenhed klaret det godt igennem de seneste tre år, der ellers var præget af corona, en begyndende recession og et marked præget af mange konsolideringer. Den udvikling, vi oplever nu, skal vi både understøtte og forsætte, siger han og uddyber:

– Vi kan se en øget efterspørgsel for vores tværfaglige rådgivning, og derfor mander vi op med gode kræfter, der har fingeren på pulsen både ift. markedet, kunder og samarbejdspartnere.

Skabe og bevare gode relationer

Som kommercielle chef skal Karina Bertram opdyrke markedet for strategiske samarbejder i branchen:

– Mit fokus er på at skabe og bevare gode relationer til vores omverden. Selvom jeg kommer fra et større administrationsselskab, er det slet ikke den vej, vi i Bang & Beenfeldt skal – for byggesagsadministration overlader vi i trygge hænder hos administratorerne, der fortsat er en vigtig samarbejdspartner for os.

– Til gengæld har jeg fokus på at oparbejde relationer til gode samarbejdspartnere, der er et godt match med Bang & Beenfeldts virke, og hvor vi sammen kan skabe en dybere forståelse af hinandens forretninger.

Holde og udvikle markedsposition

For Thomas Søgaard Jørgensen handler det også om, at den gode relation og kundeoplevelse skal være i centrum:

– I Bang & Beenfeldt sidder vi efterhånden solidt på renoveringsmarkedet for andels- og ejerboligforeninger i København. Den markedsposition skal vi naturligvis holde og udvikle, så vi kan forfølge strategien om at være markedsledende i dette segment.

Relateret indhold