Enhedslisten har i forbindelse med forhandlingerne om børnecheck til EU-borgere fremført tre krav for at redde regeringen ud af dens knibe. Det er tre krav, der skal skærpe indsatsen mod social dumping, og umiddelbart har regeringen imødekommet to af kravene – et id-kort til alle ansatte på byggepladser og hårdere bødestraffe for at beskæftige ulovlig arbejdskraft.
Men Enhedslistens vigtigste krav – arbejdsklausuler med danske løn- og arbejdsvilkår samt kædeansvar ved alle offentlige bygge- og anlægsopgaver – har regeringen i første omgang afvist.
Der bliver fredag forhandlet i Skatteministeriet om at finde frem til et forlig, men det ventes ikke, at parterne når frem til en løsning før i løbet af weekenden.
Administrerende direktør i Dansk Byggeri, Lars Storr-Hansen, afventer nærmere om de to første krav, men afviser fuldstændig kravet om kædeansvar:
Spørgsmålstegn ved id-kort
– Det vil være meget rart på byggepladser med mange medarbejdere og mange virksomheder at vide, hvem der er hvem, og hvor de kommer fra. På den anden side var konklusionen i regeringens eget udvalg om social dumping, at ideen om id-kort ikke kan lade sig gennemføre i praksis og i henhold til EU-lovgivningen for udstationerede. Er det stadig tilfældet, giver en sådan regel ikke meget mening. Samtidig var det ifølge udvalget for dyrt at indføre id-kortet, og de troede ikke på, at det er et redskab, der kan bruges. Har regeringen på den anden side fundet en vej for id-kortet, og det ikke bare er en skueproces, er vi villige til at se på det, siger Lars Storr-Hansen til Dagens Byggeri.
Han er heller ikke totalt afvisende over for hårdere bøder ved ansættelse af ulovlig arbejdskraft, og han henviser til, at byggesektoren netop ved det indgåede overenskomstforlig har skærpet indsatsen mod omgåelse af overenskomsterne med deraf følgende bod. Det skal dog ikke gøre det vanskeligere for virksomheder, der opfører sig ordentligt, at tilrettelægge deres arbejde.
Imod klausuler
Til gengæld advarer han stærkt mod at indføre krav om arbejdsklausuler ved alle offentlige byggerier og deraf følgende kædeansvar:
– Det er vi stærkt imod. Det vil gøre det dyrere og sværere at bygge, og modsat hvad mange tror, vil det gøre det sværere for de små og mellemstore virksomheder at få opgaver. Når bygherren, ligesom det er tilfældet i København, kan opsige kontrakterne for en eller anden mindre fejl, vil det fordyre byggerierne, og når garantiselskaberne opdager, hvad reglerne indebærer, bliver priserne for garantier så høje, at de mindre virksomheder ikke vil kunne få en kontrakt. Mange af de store virksomheder, specielt dem, der er ejet af store udenlandske koncerner, kan få en moderselskabsgaranti. Det vil hjælpe de store udenlandske koncerner til at udkonkurrere danske virksomheder. Samtidig vil det være mere attraktivt at benytte udstationerede medarbejdere, forklarer Lars Storr-Hansen til Dagens Byggeri.
Mere positiv
Direktør Erik Møbius fra Dansk Håndværk, der repræsenterer mange små og mellemstore byggevirksomheder, er forholdsvis tilfreds med dels skærpelsen af straffene for at anvende ulovlig arbejdskraft og dels kravet om id-kort på byggepladserne:
– Til gengæld er vi ikke tilhængere af kædeansvar, hvis det gælder i alle led og omkring både lønninger, skat og moms. Har en dansk virksomhed eksempelvis sikret sig, at udenlandske virksomheder er opført i RUT, kan de ikke gøre så meget andet i forhold til at sikre sig mod social dumping. Det er meget fornuftigt at stille krav om overholdelse af danske løn- og arbejdsvilkår, men har en virksomhed gjort, hvad der er muligt for at sikre sig, at reglerne overholdes, vil det være urimeligt, at de kan straffes, hvis en underentreprenør alligevel overtræder lovgivningen og den indgåede aftale, siger Erik Møbius til Dagens Byggeri.
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';